Det senmoderne samfund stækker sig over tidsperioden 1960-2010. I perioden bliver der lagt meget vægt på det enkle individ. '' du har jo alle muligheder, og hvis du ikke vælger rigtigt i første forsøg, så sker det måske i det næste, eller næste igen!'' det blev mere og mere klart for hvert menneske, hvordan deres lykke skulle komme til, så det enkle menneske begyndte at blive mere selvstændig, og finde ud af hvordan de blev lykkelige.
Litterær træk
Forfatterne eksperimenterede meget med de traditionelle genrer som; noveller, digte og romaner. Der udkom mange novellesamlinger, men den mest fortrukne var kortprosaen. Litteraturen så på det enkle menneske, så man ikke blev overset. Litteraturen gravede ned i samfundet og plukkede de vigtigste ting ud, så forfatterne prøvede på at vise det som var på undersiden.
Forfatterne begyndte at stille skarpt på det enkle menneske i perioden 1990'erne og i det nye årtusind. Der kommer flere eksperter til, og på den måde mere information om at individet selv skulle begynde at tage selvstændige beslutninger, for hvad der ville være godt for det enkle menneske. Folket blev meget individualiseret, og forfatterne kom i en kamp mod internettet, radioerne og medierne, da det var tre virkemidler der begyndte at få mere indflydelse end novellerne, digtene og romanerne. I dag kører vi meget i det der hedder ny realisme. I genereren ny realisme beskæftiger man sig om den klassiske realisme, som fx konkrete temaer og problemer i vores virkelighed. Fx forældre-børn-forhold. Som man hører om i historien omkring Sofus og hans mor. Historien er omkring hvordan hverdagen er kommet til at se ud nu, for mange familier. Omkring hverdagen travlheder. Barnet Sofus som leger, og moren der læser i hendes SE&HØR og fjern. Sofus er i en ''fantasi'' verden, hvor han er læge og behandler hans mor, mens morgen kobler af med hendes SE&HØR.
Det er gratis at oprette en konto