Døden i kristendommen, islam og jødedommen

I oldkirken delte kristne og jøderne den samme tro, at vi ved Dommedag alle skulle genopstå med vores egne kroppe.

I dag tror mange kristne, at den døde allerede efter døden stiger til himmelen for at leve i paradis. Mange mener altså, at det ikke er nødvendigt at vente på dommedag for at blive frelst.

Forberedelsen:

Når en person er død, skal liget gøres i stand. Den døde bliver vasket og får ligklæder på. Det er ofte en lang hvid skjorte, men flere og flere får deres almindelige tøj på. Nogle kristne holder vågenætter, hvor familien sidder ved den døde, beder og mindes de gode tider, som de havde sammen. Inden kisten bliver båret ind i kisten ligger den i et kapel.

Begravelsen:

Når kirkeklokkerne ringer til begravelse, kalder nogle kristne det for "sjæleringning", fordi de mener, at lyden kalder på engle, som kan hjælpe den dødes sjæl. De fleste kristne begraver deres døde, dvs. at den døde lægges i en kiste, som sænkes ned i jorden. Det gør de, fordi der står i Det Gamle Testamente, at Gud skabte det første menneske af jord. Derfor virker det rigtigt at lægge de døde tilbage i jorden. Under begravelsen beder præsten og deltagerne, læser højt fra Bibelen og synger nogle salmer eller sange, som den døde kunne lide. Præsten velsigner også deltagerne. Kisten bæres ud af nogle bærere. Familien har i forvejen aftalt, hvem der skal være bærere. Mange mennesker i Vesten bærer sort tøj ved begravelser, fordi farven sort i denne kultur er symbol på sorg.