I jødedommen har man den holdning, at alle døde ved tidernes ende, skal genopstå for at snakke med gud om deres liv, lidt ligesom at afregne. Der afgøres det hvem der skal dømmes til fortabelse for altid og hvem der skal leve i Guds rige. Den døde begraves hurtigt efter at personen er død. Han vaskes og ligges i et hvidt klæde, af et særligt begravelsesselskab, som er nogle mennesker af menigheden. Liget ligges i en trækiste og bliver begravet udenfor Israel, der ligges lidt jord fra Det hellige land under hovedet. Man lægger ikke blomster på kisten eller graven. Ugen efter sørger de efterladte og der sønnerne siger kaddish som er en Aramæisk bøn, for deres forældre hver dag i et år og efter på dødsdagen, hvor der også tændes lys.
Kristendom:
I oldtiden delte de kristne og jøderne samme tro på livet efter døden, hvor vi ved Dommedag alle skulle genopstå med vores kroppe. I Det nye testamente kan man spore ændringer i forestillingen om døden. De går i retning af en mere græsk forestilling. Det nye er tankerne om, at sjælen er udødelig og løsriver sig fra legemet ved døden, her ligner kristendommen hinduismen lidt. Tidligere delte man ikke dette synspunkt, at der skulle være en deling mellem legeme og sjæl. Man troede, at mennesket var helt og ikke opløst i noget sjælen og noget kroppen. I dag tror mange kristne, at den afdøde allerede efter døden stiger til himmels for at leve i paradis. Mange mener altså, at det ikke er nødvendigt at vente på Dommedag for at blive frelst. I dag anvendes både jordfæstelse og ligbrænding, men helt op til 1850 mente man, at dette var uforeneligt med den kristne tro.
Det er gratis at oprette en konto