Genetik, kønskromosomer og celledeling

Vi har i kropscellerne 22 par (44) kromosomer og et par (2) kønskromosomer - 46 kromosomer ialt.

Kønsceller har kun 23 kromosomer - ét kønskromosom og 22 kromosomer.

Det er kønskromosomerne som afgør kønnet:

Kvinder har kun kvindelige kønskromosomer: XX

Mænd har ét kvindeligt kønskromosom og ét mandligt kønskromosom: XY

Mænd

XY

Kvinder

XX

Det mandlige kønskromosom er det dominerende.

X-kromosomet er meget stort og har mange gener, mens

Y-kromosomet er meget lille og næsten blottet for arvelig information.

Halvdelen af mænds sædceller har et Y-kromosom - den halvdel har et X-kromosom.

Alle ægcellerne hos kvinden har et X-kromosom

X

Y

X

XX

XY

X

XX

XY

CELLEDELINGER

Når en kropcelle skal dele sig er der fire faser:

forfase (profase) - kromosomerne trækker sig sammen og bliver synlige. Kernen og kernelegemerne opløses.

midtfase (metafase) - kromosomerne anbringer sig i cellens ækvatorplan.

delefase (anafase) - hvert kromosoms to kromatider bliver trukket fra hinanden hen mod.

slutfase (telofase) - kromosomerne bliver lange, tynde og usynlige. Nye cellekerner og kernelegemer dannes.

Mellemfasen er der hvor delingen sker mellem to celledelinger.

I mellemfasen dannes nyt DNA og protein.

Ved celledeling bliver hvert kromosoms to kromatider adskilt.

GENETISKE BEGREBER

Gen (arveanlæg) - et stykke DNA, der kan oversættes til et protein. Dette protein kan så evt. bestemme en karakter, f.eks. øjenfarve.