Genetik: DNA, celledeling og gensplejsning

Alt levende består af celler, alt levende starter ud fra en celle, som er smeltet sammen af en sædcelle og en ægcelle, denne 1.celle indeholder alt det der skal til for at danne netop dig. Et kromosom er en struktur, der findes i alle celler men som kun er synlig ved optakt til en celledeling. Kromosomerne er bærere af organismens gener, og de forekommer i et konstant antal hos hver art. Den ene halvdel af sættet stammer fra moderen, og den anden fra faderen. I menneskets celler er der 23 par, i alt 46 kromosomer. Kromosomerne består af DNA-strenge, som er rullet op omkring særlige proteiner kaldet histoner. De 4 DNA basser hedder: Adenin, Sytosin, Thymin og Guamin. Den genetiske information på DNA-molekylet udnyttes af cellen til at producere proteiner, som opretholder cellens funktioner. Informationen oversættes til mRNA (denne del af processen kaldes transkription), som afkodes på ribosomet. Hvert codon på mRNA koder for en enkelt aminosyre. Aminosyrerne bringes til ribosomet af transporter RNA (tRNA) der endvidere specifikt genkender codon på mRNA. Den enkelte aminosyre er koblet til den korrekte tRNA ved dannelse af en esterbinding, katalyseret af aminoacyl-tRNA syntetaser, specifikke for både aminosyre og tRNA. Det gåt ud på at tage et styk af DNA’et i den ene ting og flytte over i den anden ting for at se hvad der så sker med tingen og hugo blev færdig i 2003. Det kan på en måde være godt at få nogle gener korlagt så man kan gåre så man ikke får den sygdom og har et godt liv og på en måde er det dårligt fordi så har man ikke dem gener mere man har fået af ens forældre. Mitose er celledeling i f.eks. menneskekroppen, som resulterer i to datterceller med samme kromosomtal som modercellens, som de også er identiske med. Mitose kaldes også for vækstdeling, da mitosen fører til vækst i vævet. Meiose er den celledelingstype, som medfører dannelsen af gameterne. Hver dattercelle som dannes, har det halve antal kromosomer i forhold til modercellen, med en repræsentant for hvert kromosompar. Meiose starter ligesom mitose med en interfase, hvor kromosomerne replikeres. Herefter sker der to celledelinger: meiose 1 og meiose 2. En far og en mor som kun har brune øjne kan godt få en med blå øjne fordi de bære gennede på sig en af dem, der er 25% for at to med brune øjne kan få et barn med blå øjne sammen. En mutation er en arvelig celleforandring i et individ. Mutationer kan have mange årsager, som kaldes mutagener, og indgår som en brik i evolutionen. En mutation kan både være en fordel og en ulempe for individdet. I tilfælde, hvor mutationen er en fordel, vil den ofte føre til at overlevelsen af det muterede individs efterkommere, har større overlevelse end originalformen, dette kan føre til fremkomst af nye arter. Hvor mutationen er en ulempe, vil individdet have mindre afkom og mutationen vil i mange tilfælde uddø. Der findes en række forskellige variationer, der kan forekomme i kromosomerne. Der er tale om mutationer i kromosomerne, der kan have en synlig/mærkbar effekt, men også småmutationer, der ikke nødvendigvis ændrer noget ved det pågældende individ. De værste mutationer er de lethale mutationer, der er mutationer som fører til død. Dette kan både være mutationer, der sker så tidligt i fosterstadiet at barnet ikke bliver født, men også mutationer, der fører til en dødelig sygdom.Når mutationer opstår i kroppens celler, kaldes det for somatiske mutationer. Disse mutationer kan ikke nedarves. Gensplejsning,er flytning af gener fra én organisme til en anden. Det er en teknik til ændring af arveanlæg, dvs. at evt. afkom vil have samme ændring.