Året er 1995. Her begynder vores historie om en lille pige, hendes dagbog fortæller hendes historie om dagene til den tragiske hændelse.
4. februar. Kære dagbog. Jeg blev hjemme fra skole i dag. Min mor har fået det endnu dårligere. Hun er svag, og har svært ved at rejse sig, så jeg må blive hjemme og passe hende. Hun spiser næsten ingenting. Hun siger, at det er fordi hun er ikke er sulten, men jeg ved, at det er fordi vi ikke har så mange penge til mad. Jeg håber hun snart bliver rask, så hun kan gå ud at finde et job, og jeg kan komme i skole igen.
8. februar. Kære dagbog. Min mor er blevet rask igen, og jeg kan komme i skole igen. Jeg har arbejdet hele dagen på at indhente de lektier, de andre har lavet. Jeg har altid svært ved lektierne. Min far er død, og min mor har kun gennemført folkeskolen. Heldigvis fik jeg min bedste veninde Tiffany til at hjælpe mig.
15. februar. Kære dagbog. Al sneen er smeltet nu. Min mor fik afslag på endnu en jobansøgning. Hun sagde til mig, at det nok skulle gå. Hun tog mig med i skoven som en slags undskyldning. Der var langt derud. Vi har ingen bil, så vi tog bussen halvdelen af vejen og gik resten. Der var begyndt at titte små skud frem på træerne.
Det er gratis at oprette en konto