Påsken: kristen højtid og danske traditioner

Jøderne fejrede påske til minde om det jødiske folks udfrielse af Egypten. Da Jesus blev korsfæstede og genopstod i dagene omkring jødernes fest, og de første kristne alle var af jødisk herkomst, kaldte man den fest, hvor man fejre Jesus’ død og opstandelse for ”Påske” (som betyder dødens forbi-gang). Datoerne for påsken varierer fra år til år, fordi påskedagene ifølge traditionen skal falde første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påsken kan falde tidligst d. 22. marts og senest d. 21. april.

Påsken er den vigtigste og ældste højtid for kristne. Kristne fejrer påske, da det var der, hvor Jesus vandt over døden. Påsken fortæller i løbet af en uge den dramatiske historie om Jesus’ korsfæstelse og opstandelse. Der er dog ikke mange, der bruger deres påskeferie på at gå i kirke. Der er kommet mange flere traditioner med tiden, som ikke har noget at gøre med det kristne budskab. Palmesøndag, var den dag, hvor Jesus og hans disciple vendte tilbage til Jerusalem for at holde påske (Pesach). Mange havde hørt om Jesus, og hvad han havde udrettet af mirakler. Da han red ind i Jerusalem på et æsel om søndagen, tog folk imod ham med jubel og viftende palmeblade. Skærtorsdag, var Jesus’ sidste nadver. Skær betyder ”ren” og henviser til, at Jesus skærtorsdagsaften vaskede disciplenes fødder efter den lange rejse. På den tid var det normalt en tjeners eller en slaves job. Men Jesus ville vise sine disciple, at han ikke var bedre end alle andre, og at han respekterede dem. Under måltidet bød Jesus disciplene brød og vin og sagde: ”Dette er mit legeme”. Dette gjorde han for, at disciplene senere kunne møde til nadver og mindes hans død og opstandelse. Det er stadig den dag i dag et ritual, at man kan komme i kirke og få nadver hver søndag i den kristelige kirke. Langfredag. Fordi disciplen Judas forrådte Jesus, blev han om natte taget til fange og dømt til korsfæstelse, som var en almindelig romersk henrettelsesmetode for oprørere. Jesus døde på korset inden aften. Nogle af hans sidste ord var: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd”. Det havde været en lang dag med stor pine og sorg, derfor blev dagen kaldt Langfredag. Påskedag. Jesus’ lig blev begravet i en klippehule. Da kvinderne Marie Magdalena og Marie om lørdagen kommer til Jesus’ grav, opdager de, at stenen er rullet til side og Jesus’ lig er væk. De ser i stedet for en engel, der trøster dem og siger: ”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt”. I de følgene 40 dage efter Påskesøndag viste Jesus sig flere gange for sine tilhængere inden han endeligt forlod dem på Kristi Himmelfartsdag. 2. Påskedag, tænkes der tilbage på Jesus’ genopstandelse. Her mandes man den dag, hvor to af disciplene på vej til Emmaus møder den opstandne Jesus.Kristi Himmelfart, er et vendepunkt i kirkeåret. Her tog Jesu afsked med sine disciple og drog af sted fra jorden. Hvordan Jesu for til himmels findes ikke nøje beskrevet nogen steder.