1. Palmesøndag : Jesus og hans diciple nærmede sig Jerusalem. De var nået til de to små byer Betfage og Betania tæt ved Olivenbjerget, da Jesus kaldte på to af sine disciple og sagde til dem: "Gå ind i den landsby derhenne" sagde han, "så vil I med det samme få øje på et æselføl, som endnu ikke har været redet på" Æslet stod bundet, men de skulle løsne det og komme hen til Jesus med det. De to mænd gik og fandt æselføllet bundet ved en mur. Da de var ved at løsne det, råbte nogle folk i nærheden: "Hvad er det I gør" Da svarede de med det som Jesus havde sagt, og så fik de lov til at tage føllet. Æslet blev ført hen til Jesus, og disciplene lagde deres kapper over dens ryg. Derefter satte Jesus sig op på æslet og red ind mod Jerusalem. Som en hyldest til ham gav mange mennesker sig til at brede deres kapper ud på vejen eller skære grene af træer og palmer for at lægge dem foran ham. Alle folkene omkring ham råbte: "Jesus leve! Må Herrens velsignelse være over ham" På den måde red Jesus ind i Jerusalem. Han gik straks op til templet, hvor han så sig om, men da det var sent gik han sammen med sine disciple ud til i byen for at overnatte der.
Det er gratis at oprette en konto