Verdenen bliver stadig mere overfyldt af mennesker. På én hundreds års tid er alverdens befolkning blevet næsten firedoblet. Mange bliver ældre end nogensinde før, og naturkatastrofer og krige dræber folk og gør folk hjemløse og afhængige af andres hjælp for at overleve. Tørke og sult hærger, og den stadige strøm af børn belaster de allerede belastede forældre. Der findes tre forskellige slags fattigdom: Ekstrem elendighed- Som følge af krig, hungersnød og/eller naturkatastrofer. Det er akut og følges af katastrofale følger for en hel befolkning.Eksistensminimum- Befolkningen har ikke mulighed for at dække de grundlæggende behov; mad, bolig, påklædning osv. Store dele af befolkningen lever på et eksistensminimum. Man lever på min.2 dollar pr. Dag.Relativ fattigdom- Man får dækket alle grundlæggende behov, men ikke de sociale; spændende tøj, gå i biografen, gå til f.eks. fodbold, deltage i arrengementer osv. Denne form findes i de vestlige velfærdstater.
At verdens fattige oftest ses i Afrika og Sydasien er meget naturligt. Selvom Sydasien har et faldende antal % fattige, er de stadigvæk nr. To i verdenen som har flest som lever for mindre en én dollar om dagen. De har godt nok ikke det samme tørre klima som Afrika, der ligger på en klar førsteplads, men deres enorme indebyggertal, et resultat af mange børn pr. Kvinde, gør det svært for de fleste at finde arbejde, som de kan leve rigtigt for. Som sagt så har Afrika et meget varmt og tørt klima. Det medvirker til øget fattigdom. At de også er mindre oplyste, som Asien, om beskyttelse mod at få børn, gør at de ikke ved at de kan undgå at føde ti-tolv børn, hvor i hvert fald 60% sikkert ikke når at blive 5 år gamle. Østeuropa, Centralasien, Mellemøsten og Nordafrika har de færreste fattige i verdenen. Det er nok fordi de ved hvad prævention er, og så er omgivelserne bedre at leve i. Ikke ved hensyn til bilos og bylarm, men klimaet og arbejdsmuligheder. Det er svært for de sult- og tørkeramte lande, og de behøver ikke meget for at kunne overleve, men selv to, eller måske kun et måltid om hver dag har de ikke. Den bedste måde at bekæmpe fattigdom på, er ikke bare at smide en masse mad og vand ned til de ramte. Der skal også sendes hjælp til dem i form af bl.a. viden om prævention. De skal også kunne klare sig selv, når maden er sluppet op, så vi ikke skal blive ved med at passe på dem. Skolegang for alle, uanset køn, adgang til internet og andre måder at få viden om landets situationer, som i I-landene, og præventionsviden vil være den bedste måde at sørge for at fattigdommen reduceres til et minimum. Og ikke kun for mange børn forhindres ved prævention. Også hiv/aids og andre smitsomme sygdomme kan mindskes hvis ikke helt fjernet. Mange i de fattige lande dør af disse sygdomme, da de ikke har mulighed for at sikre sig den rigtige behandling. At forældrene og de unge, raske i et land dør, betyder at der kun er børn og gamle til at tjene til dagen og vejen, hos mange. Hvis moren eller faren dør eller bliver meget syg eller invalid, så må deres børn gå på gaden og finde sig arbejde, som måske ødelægger barnets krop, eller sind. Det sidste kan ske ved prostitution, hvor barnet bliver krænket og måske vil have en skade i sindet for evigt. Når man vil donore penge til et kriseramt land, skal man tænke over, om de kun hjælper nu og her, eller om de gør noget der vil hjælpe på længere sigt. At organisationen man donorer til, er forebyggende. Organisationerne der tager sig af disse lande, skal sikre at den hjælp der udbydes også kommer ud, og ikke bare ligger på et eller andet lager. Selvom der i Danmark ikke findes nogle der lever under fattigsomsgrænsen, så betyder det ikke at vi ikke har fattige i blandt os. Den fattigdom som forekommer i Danmark kaldes for relativ fattigdom. At en enlig mor ikke har råd til at give sine børn både fritidsordning og idræt, medmindre hun måtte trække fra madbudgettet, er fattigdom. Selvom man måske skulle mene, de ikke havde noget at klage over, når man hører og ser om de afmagrede børn i Nigeria, så betyder det ikke at de fattige i Danmark ikke har det svært. Det er dog ikke fattigdom, hvis man ikke får den nyeste spillekonsol eller de dyre mærkevaretøj som de andre i klassen. At man heller ikke tager i biografen eller på restaurant fem gange om måneden er heller ikke fattigdom, det er matrielle goder. Der findes temmeligt mange hjemløse i Danmark, som man dog ikke ser så ofte. Nogle af disse er dog mere eller mindre frivillige. Men de kan dog stadigvæk have mad og en slags bolig, som et enmandstelt, og have et fantastisk liv, selvom de ikke kan sidde og se fjernsyn i fire timer om dagen eller være på computeren i seks timer.
Det er gratis at oprette en konto