Analyse af novellen 'Nattens Dronning'

Teksten Nattens Dronning er en novelle. Det kommer til udtryk ved, at der kun er ganske få personer i: Datteren, faren og moren. Teksten foregår også kun over en kort periode, det er også typisk for en novelle. Endnu et argument for, at det er en novelle, er, at teksten kun har et klimaks, kun et højdepunkt, hvor stemningen er blevet bygget op og til sidst udtoning. Novellen er også skrevet i kronologisk rækkefølge, og den er ikke særlig detaljeret. Den har også en meget overraskende slutning, den slutter meget pludselig.

Familien har ikke specielt mange penge. Det kan man se ved, at faren går på natarbejde for at tjene penge. Man får ikke rigtig noget at vide om, hvad moren arbejder med, men hun deltager gerne i arrangementer f.eks. karneval. Grete vil også rigtig gerne have permanentkrøller, men det må hun vente med til, at moren får løn igen. De bor også i en meget lille lejlighed kun med et rum, for hvis moren bryder sig jo ikke om at, sidde inde i stuen sammen med faren havde hun jo valgt et andet rum.

Stemningen i hjemmet er hele tiden trykket. Forholdet mellem moren og faren er enormt ubehagelig hele tiden. Moren fremtræder, som om hun er rigtig bange for faderen eks. ” Ssch, du vækker far, hviskede mor nervøst”. (side 106 linje 7). Moren er hele tiden bange for at vække faderen, fordi hun ved, at han synes, at det, at hun deltager i karnevallet, er spild af tid og penge. Datteren tænker på et tidspunkt, at hun ”var fuldt og fast overbevist om, at det ville have været dejligt, hvis far ikke havde været der, for der var da ikke andre end ham, der kunne sætte mor i dårligt humør” (side 107 linje 15). Moren er i godt humør og hygger sig med Grete, lige indtil faren vågner, da forsvinder hendes smil fuldstændigt. Det eneste, faren siger til moren, da han vågner, er ” Hø, sagde han grødet, du ligner et fastelavnsris, du blir jo helt til grin, dit gamle fugleskræmsel”(side 107 linje 34). Faren laver ikke andet end at kritisere moren og få hende i dårligt humør. Moren bliver også nødt til at lyve over for faren om, hvad hendes tøj har kostet til karnevallet. ”men til far sagde de det halve”(side 106 linje 34). Hun lever i en konstant frygt for faren.