Arveanlægget består af et gen hos levende organismer og virusser. Generne er placeret på kromosomerne, som hos planter og dyr findes i cellekernen. Et gen består af et stykke DNA, som udgør i kromosomerne udgør rygraden. Genets funktion afgøres af rækkenfølgen af baserne i DNA molekylet. Informationen om denne rækkefølge oversættes via RNA og ved hjælp af den genetiske kode til proteiner.
I artiklen ”Dna skal føre politiet til ukendte gerningsmænd” redegør de to ph.d. studerende molekylærbiolog Peter Johansen og bioteknolog Jeppe Dyrberg Andersen for ny forskning indenfor Dna-profiler. Forskningen udarter sig i hvordan man om få år gør det muligt at bestemme oplysninger om fysiske træk ud fra DNA i biologiske spor som spyt, blod, hår eller hud. Denne metode gør det blandt andet lettere for politiet at finde frem til en ukendt gerningsmand efter en forbrydelse og kan samtidig være medvirkende til at mindske antallet af varetægtsfængslinger, som kan få personlige konsekvenser for de uskyldige, og medvirkende til samfundsøkonomiske besparelser. Indenfor forskningen forskes der i hvordan de genetiske variationer med stor sikkerhed kan kobles til bestemte træk, således at metoden kan være brugbar for politiet. Der er i Danmark tale om forskning indenfor øjenfarve, hudfarve og ansigtstræk, der alle er karaktertræk med høj arvelighed. Det er netop disse karaktertræk der undersøges da det er vanskeligere, at undersøge træk der kan påvirkes meget af miljøet. da man endnu ikke har tilstrækkeligt kendskab til miljøfaktorernes påvirkning på disse træk.
Det er gratis at oprette en konto