Man kan sige at den måde bogen udvikler sig, udvikler børnene i den sig også, fra børn til voksne. Den siger f.eks. meget om at man skal passe på at livet ikke mister al sin betydning, inden man bliver voksen. Børnene i bogen er selv meget uenige om udviklingen. Agnes taler om livet som ”tretten, fjorten, voksen, død.” (side 101), mens Sofie taler om at fremtiden skaber vi selv (side 101). Jeg ville personligt sige at Pierre Anthon viser ret godt at hvis man stopper med at ”tro” på livet, og melder sig ud, er man måske allerede ”død”.
Jeg vil ikke personligt sige at det er direkte teenage tanker. I hvert fald ikke lige emnet, men måske forståelsen. Altså jeg tænker ikke så meget på årstider og sådan, men man ville jo godt kunne sammenligne det med et problem som:” hvad betyder en kæreste, når man bare kan få en ny?”, og så ville jeg sige at det var en teenage tanke. Så jeg ville sige at det er en slags teenage tanke, fordi jeg personligt synes at mange teenagere (inkl. Mig) tænker alt for meget over tingene.
Jeg har (og er) meget i tvivl om genren i bogen. For jeg ville på den ene side sige, at den er en slags ”mild gyser”, men på den anden side, at den er ”nutidens eventyr”.
Det er gratis at oprette en konto