Referat Bogen handler om en 7. klasse i en dansk provinsby. En af eleverne beslutter sig for at for at forlade klassen med det argument, at alting er uden betydning, og resten af teksten handler om de øvrige elevers bestræbelser på at overbevise ham om, at han tager fejl. Det fremgår, at eleverne kommer fra vidt forskellige familiemæssige miljøer, og en del af romanens spænding opstår ved mødet mellem disse. F.eks. læser vi om den indremissionske Fromme Kaj, der bliver sat til at stjæle et krucifiks fra sin kirke, muslimen Hussein, der skal ofre sit bedetæppe og Pierre Anthon, som bor i et kollektiv med sin far, der engang var hippie og sidder fast i ’68.
Fortælleren
Der er tale om en eksplicit jeg-fortæller, nemlig en af pigerne i klassen. Hun beretter behavioristisk, fordi hun ikke kan gøre rede for de andre personers tanker, men alene skildrer deres adfærd. Igennem denne adfærdsbeskrivelse lades man dog som læser ikke i tvivl om de indre konflikter, de enkelte personer gennemlever i løbet af romanen. Teksten er skrevet i datid, og fortælleren har medsyn, idet begivenhederne gengives i kronologisk orden. Der er tale om en panoramisk fremstillingsform, idet der jævnligt springes i tid og sted. Der veksles mellem direkte tale, indirekte tale og indre monolog, hvorved der opnås en variation i fortælletempo og objektiv/subjektiv fremstilling.
Det er gratis at oprette en konto