Magnetisme er et fysisk fænomen som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse. Magnetisme knytter sig dels til bestemte materialer, dels til strømførende ledere.
Magnetfelter
Som mål for styrken af et magnetfelt haves den magnetiske fluxtæthed. Ligningen definerer den magnetiske fluxtæthed. Den angiver kraften (F) på en partikel med ladning q der bevæger sig med hastigheden v i et felt hvor den magnetiske fluxtæthed er B. Af ligningen fremgår bl.a. at kraftpåvirkningen er nul hvis partiklen er i hvile. Kraften virker i øvrigt vinkelret på både hastighed og magnetfelt.
Den magnetiske fluxtæthed måles i tesla (T). 1 T er en stor enhed. De kraftigste elektromagneter kan generere magnetiske fluxtætheder på mellem 10 og 100 tesla. Jordens magnetfelt er langt svagere, nemlig af størrelsesorden 70 mikrotesla ved polerne.
Strømførende ledere
I 1820 påviste Hans Christian Ørsted, en af elektromagnetismens opdagere, ved et berømt forsøg, at der er et magnetfelt rundt om en strømførende leder, stærkere jo større den elektriske strømstyrke (I) er, svagere jo større afstanden (r) til lederen er. Vha. Amperes kan man vise at den magnetiske fluxtæthed rundt om en lang, lige leder er givet ved hvor er vakuumpermeabiliteten. Magnetfeltlinierne danner koncentriske cirkler rundt om lederen. Magnetfeltets retning er givet ved følgende højrehåndsregel: Grib om magneten med fingrene i strømmens retning, og der hvor tommelfingeren er, vil magnetens nordpol være.
Det er gratis at oprette en konto