Fysik/Kemi rapport om magnetisme og elektromagnetisme

Fysik/Kemi rapport

Når felter forandres

Side 1

Indholdsfortegnelse:

Forside – Side 1

Indholdsfortegnelse + forord: Side 2

Magnetisme teori & forsøg: Side 3-7

Elektromagnetisme teori & forsøg: Side 8 - 9

Induktion teori & forsøg: Side 10 - 12

Transformation teori & forsøg: side 13 – 15

Slut & fakta: Side 16

Forord:

I dag er elektriske apparater og maskiner nødvendige for at få dagligdagen til at fungere både på arbejdspladser, i skoler og i hjemmet. Elektriske signaler er nødvendige, for at trafikken til lands, til søs og i luften bliver sikkert afviklet. Størstedelen af den elektriske strøm bliver i dag fremstillet af generatorer. Teknikken bygger på, at der er en tæt relation mellem magnetisme og elektricitet. I Japan har man fx et magnettog, der kører med en hastighed på op mod 450 kilometer i timen. Magnetisme får magnettogene til at svæve på skinnerne.

Side 2

Magnetisme:

Teori om magnetisme: Allerede dengang de gamle grækere levede, kendte man til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde de fundet en speciel stenart, som kunne tiltrække jern. Stenarten kaldes magnetjernsten. Magnetjernsten består af jernoxid. Det har den kemiske betegnelse Fe3O4. Hvis vi går helt tilbage til 1200-tallet har man brugt magnetjernsten til det man dengang kaldte et moderne kompas, så man kunne finde bedre rundt og orientere sig til søs. Mens magnetjernsten er en naturlig magnet, kan man fremstille skoler, bruges ofte alnicomagneter. Det er forholdsvis stærke magneter, som består af en legering af aluminium, nikkel, cobolt og jern. En magnet tiltrækker grundstofferne jern, nikkel og kobolt samt de sjældne lanthanider, som har grundstofnumre fra 58 til 71. Man kan magnetisere de samme grundstoffer og en del kemiske forbindelser, hvori grundstofferne indgår. Det gælder f.eks. chromoxid, CrO2, og jernoxid, FeO4.