Analyse af H.C. Andersens 'Den grimme ælling'

Igennem min analyse af eventyret Den grimme ælling vil jeg komme ind på nedenstående punkter.

• Genrebestemmelse

• Fortællerstil & sprog

• Komposition & handlingsforløb

• Miljøbeskrivelse

• Personkarakteristik

• Modsætninger (Samt aktantmodellen)

• Tema

• Budskab

• Min personlige mening om eventyret

• Perspektivering

Genrebestemmelse:

Den grimme ælling er et kunsteventyr. Forfatteren er Hans Christian Andersen og eventyret blev offentliggjort d.11 November 1843. Det er en skriftlig fortælling og sproget er H.C Andersens personlige sprog og skrivemåde. Disse ting er typiske genretræk for kunsteventyr frem for folkeeventyr hvor bl.a. forfatteren & udgivelsesåret er ukendt. Udover at det er et kunsteventyr har det også fabeltræk, da dyrene har menneskelige egenskaber, og kan snakke. Den grimme ælling gennemgår en forvandling, og via dette kan man også se at det er et eventyr.

Fortællerstil & sprog:

Eventyret er fortalt af en alvidende fortæller & den er fortalt kronologisk i 3.person. H.C. Andersen har skrevet i et varieret sprog, men han har ikke skrevet det så det er fuldstændig umuligt at forstå. H.C. Andersen skriver nemlig med hensyn til at hans historier kan læses op for både børn og voksne. I eventyret bruges meget direkte tale som gør at man føler at eventyret er mere levende (At man kan leve sig ind i eventyret). Historien strækker sig over 1 år cirka. (Fra forår til forår). Sproget i eventyret er meget beskrivende, også af hensyn til at børn kan forestille sig billederne af eventyrets gang. ”Fra Muren og ned til Vandet voksede store Skræppeblade, der var så høje, at små Børn kunne stå oprejste under de største” Side 260 linje 8 og 9. Der er brugt rigtig mange adjektiver i eventyret, både positive og negative, disse understreger stemningen og er med til at gøre skrivestilen meget mere beskrivende og detaljeret, og det gør det også lettere for læseren at leve sig ind i eventyret.