Det var søndag eftermiddag, og det øsede udenfor. Jeg var alene hjemme i det nye hus. Min mor, min far og jeg flyttede her ud, et par uger efter min bedstefar døde. Det var ham der ejede huset. Jeg havde aldrig været herover for at besøge ham, fordi mine forældre og ham havde ikke et godt forhold sammen.
Der var intet at lave, så jeg tog op på loftet for at undersøge det. Det var meget støvet, så jeg kunne næsten intet se. Der var næsten helt tom. Der var kun en meget stor rejsekuffert. Den var halvt åben. Jeg tog hen mod den. Jeg åbnede den. Den var meget støvet, så jeg hostede en hel del. Der var mange bøger. De havde alle sammen rødt læderbetrak. Jeg åbnede en af dem.
23. oktober 1942 Vi var lige ankommet til lejeren. Min mor, min lillesøster og jeg. Det var koldt og gråt i Jylland. Ingen sagde et ord. Vi gik bare i lange rækker og sukkede. Vi blev smidt ind i en barak, og fik forklaret at hér skulle vi bo, indtil krigen var slut. Der lugtede underligt. Indelukket. Vi kiggede os omkring... Et bord, fire stole og to dobbeltsenge, det var alt hvad der var. Møblerne så meget gamle og slidte ud. Jeg håbede ikke at jeg skal bo her i lang til. Det var blevet aften. En klokke ringede, og vi blev bedt om at følge med. Der var fællesaftensmad. Vi sad først bare og kiggede rundt. Der var så mange forskellige folk. Men alle lignede de hinanden på hver sin måde. Laset tøj og skræmte. Vi fik spist og gik tilbage til vores barak, og lagde os med det samme til at sove. Hele natten lå jeg og frøs. Dynerne var tynde som lagner, og vinduerne var utætte. Så jeg tog over til min mor og lillesøster for at få varmen.
Det er gratis at oprette en konto