En fin opdigtet dagbog

Kære Dagbog Jeg skriver det, jeg har oplevet igår. Jeg vil sikker ikke gøre det igen, og jeg har ønsket at komme et forbudt sted ind, selvom jeg ikke måtte det. Det var en fredag aften, og jeg stod og kiggede, og jeg prøvede at se lidt til festen, og jeg var slet ikke blevet inviteret til festen. Det var sent om natten, og månen skinnede og nærmest fortalte, at jeg skulle ind til den fede fest. Jeg havde ikke et ur på mig. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg hundrede procent gerne ville være med, men man skulle mindst være 18. Jeg vidste ikke, hvad festen gik ud på, men jeg kunne høre, at der var larm og gas i festen. Jeg stod og ventede, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg så nogle smart stillede fyre gå forbi. De var stilfulde og var klar til fest. Jeg fik den skøre ide, om at klæde mig ud som dem, og jeg havde stylter derhjemme. Jeg gik hjem og holdte lav profil, og jeg lod som ingenting. Det var fuldmåne, og gaderne var tomme og stygge. Det var ret mørkt, og en gammel mand gik forbi. Han så ud til at være meget trist, og han så ret stygt og skummelt ud. Jeg gik hurtigere, og var ret nervøs. Alt ting vendte nærmest på hovedet for mig. Der slog mange saltoer i min mave, og det var ikke en rar følelse, for jeg skulle til en fest, som ikke var beregnet til min alder. Der slog flere og flere saltoer, da jeg kom nærmere og nærmere i huset. Da jeg var hjemme, skyndte jeg mig hurtig for at hente et sæt stylter. Jeg skyndte mig hurtig over til min fars klædeskab, for at hente noget pænt tøj. Da jeg bragede mig ud, spurgte min mor, hvor jeg skulle hen. Jeg begyndte at svede, og alt kørte rundt i mit hovede. Jeg begyndte at lyve for hende. Selvom det ikke var en god idé. Jeg fortalte, at jeg skulle overnatte hos en af mine venner. Hun havde stor tillid til mig, så hun sagde, at jeg måtte gerne sove hos en af mine venner. Selvom jeg ikke skulle sove hos en af mine venner. Jeg havde skyldfølelse og fortrød lidt, hvad jeg har gjordt. Jeg gik roligt hen til festen. Der var ingen som jeg kendte, da jeg gik forbi husene. Jeg var snart derover og havde inderst inde lyst til at vende hjem, men festen var så fed og vild. Jeg var i indgangen af festen, og en vagt spurgte om alder. Jeg sagde, at jeg var 18, og jeg blev desværre smidt ud. Jeg havde ikke heldet mig, og det er endda blevet værre. Jeg vendte min skyldig ansigt den anden vej, og jeg så min mor komme hen imod mig, og hun bestemt ikke henrivende og glad ud. Jeg fik stuearrest indtil jeg blev 18. Det