Kristendommens ritualer, højtider og leveregler

For folk i Danmark, som er medlemmer af folkekirken, begynder deres tilhørsforhold til kirken med barnedåben. Barnets hoved bliver vasket med vand, for at dets sjæl bliver renset for moralsk snavs, og at barnet derefter bliver syndfrit og får del i det kristne fællesskab. Barnet er iført en lang hvid kjole, formålet med at kjolen er lang er at barnet skal holdes varmt, efter det er blevet vasket med vand. Dette ritual kommer fra 1600-tallet, hvor man brugte et kristentæppe. I 1700-tallet blev det til en kristenpose, efterhånden begyndte man at lave disse kristenposer længere og åbne dem forneden. Den lange hvide kjole har været udbredt siden 1890’erne, uanset socialt lag. I vores familie har vi to dåbskjoler, fordi min far har en tvillingebror, så der er stor sandsynlighed for at der er nogen der får tvillinger. Vi har brugt den ene af kjolerne til mig, mine brødre, mine fætre og kusiner, og får navne broderet ind i kjolen. Barnet skal have en fadder, det er en person der skal lære barnet om den kristne tro. Hvis barnets forældre dør, mens barnet er ungt, er det fadderen der skal forsørge det. Typisk bliver man døbt når man er omkring 3 måneder gammel, men der er nogen der ikke bliver døbt, fordi forældrene vil lade deres børn bestemme selv. Man har derfor mulighed for at blive døbt som voksen. Ved dåben hejser man altid flaget