Fortællingen stammer fra Jan Sonnergaards novellesamling ”Radiator”, som blev udgivet i 1997. I novellen møder vi en mand, som har et kort, tilfældigt forhold til en ung kvinde. Vi I følger forfatterens tanker om kvinden og sin egen utilfredsstillende tilværelse. Novellen er et typisk eksempel på Jan Sonnergaards syn på unge mennesker, som ikke kan finde nogen dybere mening med tilværelsen og føler sig livstrætte.
I novellen findes der kun to 2 personer nemlig jeg-fortælleren og en pige. Handlingen ses gennem jeg-fortællerens synvinkel. Den er kronologisk opbygget. Novellen starter meget pludseligt - vi bliver smidt lige ind i handlingen ” Selvfølgelig kunne jeg ikke få lov til at være i fred og gå hjem alene,” (Sonnergaard, 1997, side 1) Denne teknik kaldes I ”in medias res” og er med til umiddelbart at skabe læserens interesse og nysgerrighed. Vi har at gøre med en moderne, litterær novelle, som er kendetegnet ved en kort, episk tekst, der er centreret om en enkelt begivenhed og som har en overraskende slutning, der giver læseren stof til eftertanke. Novellen fylder 3½ side med mange små afsnit typisk på 4-6 linjer. Afsnittene indledes ofte med en negativ, lang sætning og nogle gange går sætningen ligefrem i ring, hvor han leger med opbygningen. ”og jeg hadede mig selv, fordi jeg var holdt op med at hade de andre…”(Sonnergaard, 1997, side 1). Der er ingen billeder i fortællingen. Novellen foregår dels på et værtshus samt i pigens egen lejlighed. Alt foregår sent om natten, og der hviler en tristhed, træthed og ligegyldighed over novellens stemning. Jeg-fortælleren bruger bandeord og direkte sjofle sætninger. Dette understreger hans rebelske væremåde. Jeg-fortælleren benytter også mange fremmedord eks. affabelt og rikochetterede” (Sonnergaard, 1997, side 1 og 2) Dette viser dels at han stammer fra et højlitterært miljø med en god uddannelsesmæssig baggrund. Han bruger fremmedordene for at demonstrere sin overlegenhed over for pigen. Eks. ” – Stammen er tendentielt incestuøs” (Sonnergaard, 1997, side 1). Tricket virker da også, og pigen bliver usikker umiddelbart derefter. Jeg-fortælleren forsøger ud ad til at være velopdragen og gøre de ting, der forventes af ham. Dette skyldtes sikkert hans opdragelse og baggrund. Men indadtil befinder han sig i et følelsesmæssigt kaos, der kommer t til udtryk gennem en indre konflikt. Han vil hele tiden noget andet, end det han gør. På den ene side føler han sig træt og nedtrykt, han vil gerne hjem og, væk fra det hele. På den anden side bliver han sammen med pigen, fordi han føler, at det er det rigtige at gøre som følge af sin hans opdragelse, og fordi han også har lyst til hende. ”Men jeg huskede hele tiden at være velopdragen, og jeg lo konstant, selvom det eneste jeg tænkte var – Hvor ér jeg dog bare træt,” (Sonnergaard, 1997, side 2). I sproget bruges der også nogle humor nogen gange en form for morbid humor. Det ser vi eks., når han siger: ”mens det rikochetterede i lokalet med små, behårede kødstumper.” (Sonnergaard, 1997, side 1). d Det er væsentligt igen at bemærke, at hans humor og sprogbrug er med til at skabe en distance til fra pigen, så han slipper for at vise følelser. I novellen får vi meget lidt oplyst om jeg-fortælleren. Hverken hans navn eller udseende. Men vi befinder os hele tiden i jeg-fortællerens hoved og får derigennem en mulighed for at skabe os et billede af ham. Jeg-fortælleren har været på druk de sidste par dage eks. ” og mit immunforvar var svækket af al sprutten siden i formiddags og dagen før.” (Sonnergaard, 1997, side 1). Gennem indtagelse af spiritus forsøger jeg-fortælleren at komme væk fra sine negative oplevelser igennem de seneste 10 år. Eks. ”hvis jeg havde mødt hende for tid år siden. Men jeg er ikke mig selv længere,” (Sonnergaard, 1997, side 1) Man kan gætte på, at han har haft flere dårlige forhold til piger, og nu er han blevet bange for at vise sine følelser og igen blive såret. Derfor vælger han overfladiske forhold, og når følelserne kommer for tæt på – afslutter han dem. Dette ses tydeligt i det sidste afsnit, hvor jeg-fortælleren begynder at få ægte følelser for pigen. Eks. ”… jeg blev ked af det, for det var rent lort i forvejen,” (Sonnergaard, 1997, side 4.) For at udslette sine følelser vælger jeg-fortælleren igen den lette løsning; nemlig at flygte fra pigen og dagligdagenes realiteter. Pigen beskrives som værende køn og tiltrækkende, men samtidig naiv og blåøjet, (nok ikke noget tilfælde).
Det er gratis at oprette en konto