Analyse af novellen 'En flinker fyr'

Det starter med at Orla og hans formodede hustru bliver udspurgt af politiet hjemme hos dem selv, for der er blevet begået et frygteligt mord på deres gade med en økse. Mens Orla bliver udspurgt får konen kvalme over at skulle høre på at Kalle, den afdøde hele tiden bliver kaldt en ”flinker fyr”. Det er dagen efter mordet er blevet begået. Orla fortæller politimanden at ham og Kalle var nære venner, men konen har en helt anden mening om det. Hun er komplet ligeglad med at Kalle er blevet slået ihjel. Hun synes lidt at hendes mand er en svans, at det går ham så meget på. At han er alt for følsom. Hun havde ellers kysset med Kalle for mange år siden til en gadefest. Da politimanden går, er det første Orla siger ”det er en grimmer én”. De begynder så, så småt at diskutere fordi konen synes det er lidt latterligt at det går ham så meget på. Orla begynder så at hæve stemmen, men den knækker over i gråd. Han begraver hovedet i sine arme og græder. Konen bliver kun endnu mere irriteret over at Orla ikke kan tage sig sammen, og begynder så at snakke om at de skal have ordnet haven i stedet. Hun spørg om han ikke kan slå græsset, imens at hun så vil begynde at ordne staudebedet. (igen virker hun fuldstændig uberørt af situationen) da hun havde hentet de ting hun skulle bruge til bedet, og så småt var gået i gang kiggede hun op på huset. Orla var stadig ikke kommet ud og slå græsset.