Albert Hofmann og opdagelsen af LSD

Albert Hoffman arbejde med en særlig type mug, kaldet rustsvamp, som indeholder et stof, som er i stand til at stoppe blødninger fra livmoderen efter en fødsel. Det aktive stof er lyserg syre, som Hoffman havde omdannet til andre kemiske forbindelser. Denne dag havde han fremstillet en meget lille mængde af et nyt stof. Hen på eftermiddagen følte han sig utilpas, let svimmel og mærkeligt opstemt. Han tog tidligere hjem end planlagt. Da han kom hjem lagde han sig ned, men nu begyndte der for alvor at ske noget. Rummet skifterde karakter, og han fik en række hallucinationer. Næste dag havde han det godt igen. På trods af den ubehagelige oplevelser kunne han drage den rigtige konklusion, at den forgiftningstilstand, han havde oplevet, måtte skyldes det stof, som han havde fremstillet tidligere på dagen. Om mandagen, da han mødte på arbejde igen, opløste han 0,25 md. af stoffet i et glas vand og drak det. Han blev straks meget syg med hallucinationer, og først et par dage efter blev han sig selv igen.Det stof, som han havde frembragt viste sig at være Lyserg-Syre-Diethylamid, - i forkortet udgave "LSD". Den dosis, han havde indtaget svarede til ca. 10 LSD-trip.LSD blev udviklet til et lægemiddel, som blev brugt i psykoterapeutiske behandling af psykiatriske patienter og alkoholmisbrugere.Man brugte her stoffets evne til at fremprovokere såkaldte underbevidste følelser og oplevelser, som led i den psykoterapeutiske behandling; men den terapeutiske værdi af stoffet var mere end tvivlsom og en række patienter klagede over, at de psyisk havde fået det dårligere efter behandling end før. Endvidere opstod der i USA i 60'erne misbrug af LSD.LSD blev også anvendt i Danmark, hvor Folketinget besluttede at yde erstatning til en række mennesker, som i løbet af 50'erne og 60'erne var blevet behandlet med LSD på danske psykiatriske hospitaler.Specielt i 60'erne udviklede der sig et modemisbrug af LSD og lignende stoffer (bl.a. STP, DMT m.fl.) blandt unge universitetsstuderende i USA. Senere spredte misbruget sig til Europa, hvor det vandt indpas i betydelig bredere grupper af unge. Efterhånden som man erfarede stoffets farlige egenskaber til bl.a. at fremkalde panikreaktioner, ulykker og psykotiske episoder, skete der et fald i anvendelsen af LSD. I 90'erne dukkede LSD op igen, hvor det bl.a. blev brugt sammen med ecstasy og amfetamin i forbindelse med tecknofester og på diskotekerne.HVORDAN SER LSD UD?Der er ikke enighed om, hvor lille en dosis der kan siges at være virksom, men 0,25 - 0,50 mikrogram er utvivlsomt tilstrækkeligt til at fremkalde en akut sindssygelignende tilstand af 8 - 12 timers varighed (et såkaldt LSD-trip). LSD er et af de stærkest virkende stoffer, man kender.De hjemmelavede kapsler og tabletter forekommer i alle størrelser, former og farver, eller som ubeskrivelige pulvere og væsker. De kan meget let "forklædes" som andre stoffer, f.eks. har man fundet LSD - som er smagløst, lugtløst og farveløst - på sukker, tyggegummi, slik, kiks, trækpapir, frimærker, på lommetørklæder og i aspirintabletter.HVORDAN INDTAGES LSD?Stoffet indtages som regel ved spisning, men kan også indtages i opløst form eller i form af indsprøjtning. Da stoffet ikke syner af noget sælges LSD typisk på et trækpapir eller små papir-brikker med fantasifulde figurer på. Man indtager stoffet ved at spise trækpapiret og de små papir/pap-brikker.HVORFOR TAGER NOGLE LSD?Små doser af LSD giver en euforisk virkning. Større doser fremkalder dramatiske hallucinationer. Virkningen af et LSD-trip er meget afhængig af personligheden, den psykiske tilstand og ydre omstændigheder, men ofte vil de indledende virkninger være kuldegysninger, hedeture, kvalme evt. sult og hovedpine, herefter sanseforvrængninger, gnister og lyn, drømmebilleder og hallucinationer (falske sanseindtryk). Man kan få såkaldte "Ud-af-kroppen -oplevelser", hvor man står i rummet og kigger på sig selv. Af og til kan der optræde nedtrykthed, angstudbrud eller raserianfald. Det er langt fra altid muligt at forudse, hvordan man vil reagere på stoffet. Hos nogle former virkningen sig som et rystende mareridt med svær angst og usammenhængende, ukontrolleret opførsel.LSD fordeles i hele kroppen og virkningen indtræder efter ca. 60 minutter. Den maksimale virkning opnås efter 3 timer. Rusen varer typisk i 6-8 timer men kan også vare betydeligt længere.MISBRUG OG RISIKO FOR SKADERAnvendelse af LSD er forbundet med en ikke ubetydelig risiko. Ikke blot på grund af de uforudsigelige reaktioner, der kan komme under LSD-trippet. Men da afstandsbedømmelse, tidsfornemmelse og opfattelse af omgivelserne påvirkes af LSD, er stoffet tillige farligt som ulykkesfaktor f.eks. i trafikken. Den største risiko er dog nok, at LSD-rusen kan udløse en psykose hos brugeren i form af langvarige sindssygelignende tilstande med angst, hallucinationer og svære depressioner.Der opstår ikke nogen fysisk afhængighed og derfor heller ikke nogen form for abstinenssymptomer.Der udvikles straks en stor omvendt tolerans, så man ikke får nogen virkning, hvis man igen tager LSD, men denne omvendte tolerans taber sig hurtigt igen. Der er tale om en vis krydstolerance over for andre hallucinogener. Der synes at kunne blive tale om en vis psykisk afhængighed hos nogle brugere af LSD. De fleste vil dog ophøre med at LSD, når de har oplevet, hvor ubehageligt virkningen kan være.Omkring 1967 - 68 konstaterede man, at LSD hos forsøgsdyr kunne fremkalde kromosomskader og misfostre.LSD har muligvis også skadevirkning på de hvide blodlegemer.Det siger sig selv, at personer, som har indtaget LSD, er totalt uegnede til at føre motorkøretøj og i det hele taget færdes i trafikken. Der er også risiko sket en række ulykker og enkelte drab, hvor den pågældende har taget LSD forud for handlingen.INDSMUGLING AF LSD Der er tale om et illegalt indsmuglet stof, som ofte bliver indsmugles fra Holland.