En supernova er en stjerne, med en masse på cirka 7-8-9 gange vor sol der dør i en enorm eksplosion. Jo større den er, desto hurtigere løber den tør for brint og andre grundstoffer med atomvægt. Den fase hvor jern dannes er den sidste i stjernens liv, hvilket tager nogle minutter.
Efter supernovaens eksplosion kommer der en rest. Som rest kommer der enten et sort hul, en neutronstjerne eller en supernovarest, hvilket vil sige at der kommer en enorm gas sky.
En anden form for supernova er den, der kommer fra en hvid dværg stjerne. Når stjernen indgår i et dobbeltstjernet eller flerstjernet system, og i et kredsløb, som er tilstrækkeligt nær en anden af stjernerne i systemet, kan den risikere at få overført så meget stof fra den anden stjerne at den kommer over, den maksimale masse for den slags stjerner, hvilket medfører en supernova. Efter denne supernova kommer der næsten altid kun en supernovarest.
Mange af solsystemets planeter indeholder matriale fra supernovaeksplosioner. Eksempelvis består en stor del af jordens kerne af grunstoffet jern, hvoraf en stor del stammer fra en supernova af den type , som starter med at være meget massiv. Alle grundstoffer med større atomvægt end jern- fx guld er dannet i en supernova. En stor del af de kulstofatomer som alt jordisk liv, herunder også mennesket, bygger på, kommer også fra supernovaeksplosioner.
Det er gratis at oprette en konto