Jeg syntes at dagene der gik, begyndte at gå langsommere og langsommere, måske var det fordi at jeg tænkte for meget på at dø og om det gjorde ondt eller fordi at jeg brugte flere timer efter skole på at skrive i min dødsbog, som jeg til sidst skulle ligge på mit bord, så mine forældre kunne finde den og læse om hvorfor jeg ville dø, jeg havde siddet inde på mit værelse, lige siden jeg var kommet hjem fra skole og så råbte min mor lige pludselig ”Agnes! Der er aftensmad” jeg kiggede på uret, klokken var allerede over seks, tiden var godt nok gået hurtigt, tænkte jeg. Da jeg var kommet ind i spisestuen, så jeg med det samme at vi skulle have stegt flæsk med persillesovs, det var nok noget af det jeg ville komme til at savne allermest, udover mine forældre selvfølgelig, og for resten var det onsdag den 24. oktober og der var kun 8 dage til jeg skulle dø, jeg havde det egentlig fint med at dø indtil videre, men grunden til at jeg så gerne ville dø, var fordi i skolen for cirka 6 dage siden, der slog min kæreste, Magnus op med mig og jeg blev så ked af det, så nu har jeg bestemt mig for at begå selvmord, fordi jeg ikke synes at livet giver mening mere. Næste dag havde vi Martin Jørgensen, den strengeste lærer i hele verden, han gav os altid en hel masse lektier for til hver fredag, jeg hader ham og det tror jeg og så de andre i klassen gør. Som dagene gik, fik jeg det bedre og bedre og så en dag, der vågnede jeg, klokken halv syv om morgenen og jeg skulle op og i skole, og jeg ved ikke hvad der skete, men jeg fandt bare ud af at løsningen var ikke at dø, fordi livet er meget mere værdigfuldt og smukt end jeg troede, så jeg havde fået øjnene op for den virkelige verden og så rev jeg hver enkel side i dødsbogen i stykker og gravede det hele ned i skoven, et par kilometer udenfor byen.
Det er gratis at oprette en konto