Mødet med sælfangeren Frank i Grønland

Vejen endte og jeg blev sat af – sådan set på et ret øde sted. Chaufføren rettede en kroget

finger i vejret og pegede: ”Frank bor der oppe”. Jeg fik øje på hytten, som mest af alt

Lignede en lille rød makreldåse. Da jeg kom nærmere lignede det mere et faldefærdigt

skur, men jeg vidste at det var her Frank boede, så hytte var vel et pænere ord at bruge.

Jeg måtte slæbe min lidt for tunge rygsæk flere hundrede meter op over fjeldet og der var

sådan set ingen vej - bare rå, kolde og glatte klipper. Forpustet nåede jeg endelig op på

toppen og blev meget overrasket over at opdage en fuldstændig fantastisk udsigt ned over

fjorden, som lå isblå og glimtede i solen. Jeg bankede spændt på døren – dette møde

havde jeg virkelig set frem til i meget lang tid. Døren åbnede udad og jeg havde nær fået

den i hovedet da den pludselig sprang op. Jeg trådte et skridt tilbage og måbede.... jeg

glemte helt at præsentere mig selv, selvom Frank ventede mig, men det er nu engang mest

høfligt at sige pænt goddag. Det var Frank som først sagde noget: ”nå er du ham