Kvælstofs kredsløb: redegørelse og forsøg

Kvælstofs kredsløb

Indholdsfortegnelse

IndledningSide 2.

Omkring billedetSide 2.

Generelt Side 2.

NPKSide 3.

SyreregnSide 3.

Forsøg i biologi timenSide 3.

Forsøg i Fysik timenSide 4.

KonklusionSide 4.

NitrifikationSide 5.

Nitrat og NitritSide 5.

KonklusionSide 6.

Indledning

Vi har fået til opgave at beskrive kvælstofs kredsløbet.

Vi vil finde ud af, hvordan det påvirker samfundet og hvad det egentligt gør nytte i hverdagen. Vi har både i Fysik og Biologi lavet et forsøg, som omhandler kvælstof. I begge forsøg er der ammoniak, som er en kemisk forbindelse mellem kvælstof og brint. Vi vil undersøge det via nettet, vores noter og bøger.

Omkring billedet

På forsiden kan du se et billedet, som viser processen omkring kvælstofs kredsløbet.

Fra luften fastgøres frit kvælstof af bælgplanter og bakterier. Ved nedbrydning af dødt organisk materiale bliver frit kvælstof og ammonium-ioner frigivet. Nitrificerende bakterier omdanner først ammonium til nitrit, derefter videre til nitrat. En del af nitraten bliver optaget af planter, og en del bliver udvasket. Den anden del af bakterierne bliver til frit kvælstof.

Generelt

Kvælstof er et grundstof. På latin kaldes det nitrogen. Det fylder 78 % af vores atmosfære, og findes som frit kvælstof i luften. Den kan dog ikke optages af dyr og planter. For at planter skal have mulighed for at optage kvælstoffet, skal det omdannes til ammonium eller nitrat. Det kan også skrives som NH4+ eller NO3-. Nogle organismer kan indtage luftens frie kvælstof og indbygge det i organiske forbindelser. Igennem de forbindelser bliver det til ammonium og nitrat. Det er meget små organismer, så som bakterier, der kan indtage frit kvælstof. De fleste optager det, og indbygger det i deres celler. Bakterierne giver det videre til bælgplanterne. Det er f.eks. ærter. Når bælgplanterne ædes af dyr, bliver proteinerne ført videre til fødekæden. Nogle kan også ende på vores spiseborde. Efter dyrene har optaget proteinerne, omdannes det til nitrat og ammonium. Når dyret rådner kan det bruges til at skabe nye proteiner og DNA. Urinstof-og syre, som er dyrenes afføring, bliver omdannet i jorden til nitrat og ammonium. Det udnytter planterne, som optager det. Det kaldes en mineralisering.