Det vigtigste i dette essayuddrag er, at hun fortæller, hvad det smukke ved Danmark er på en levende, detaljeret og humoristisk måde, hvor hun inddrager sine venner og komplet fremmede mennesker ved blot at spørge: ”Undskyld, jeg trænger mig på, men hvad er det smukke ved Danmark?”. Dernæst kommer hun, som sig selv, på banen med forklaringen, at det er vores hjem, og at vi er opvokset her- noget jeg er delvist enig med. Jeg synes virkelig hun forstår at få sit budskab frem.
Da jeg startede med at tænke over dette stiloplæg, var min hjerne helt blank. Men så som et lyn fra en klar himmel- eller måske lidt mindre voldsomt, kom jeg til at tænke på ordsproget: Bedøm ikke en bog på dens udseende. Fordi hvis jeg skal skrive et godt essay lige til et 12 tal, skal jeg så skrive om alle de ting jeg SER i Danmark som jeg synes er smukke, eller skal jeg skrive om alle de ting som jeg føler når jeg høre ”Danmark”, specielle ting som jeg føler jeg kun kan finde i Danmark, og ingen andre steder jeg har været? Som rugbrød og ytringsfrihed to ting som sikkert findes i andre lande, men aldrig som aldrig føles som i Danmark. Efter alle mine spekulationer kom jeg frem til det her:
Det er gratis at oprette en konto