1 / 6 sider - klik for at bladre

Geografirapport om jordbundstyper i Danmark

  • Geografi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 7
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Geografirapport om jordbundstyper i Danmark er en geografi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 6 sider (1.616 ord, ca. 7 min. læsning) og blev publiceret 23. april 2012.

Denne geografirapport redegør for Danmarks landskabsudvikling efter sidste istid og de forskellige jordbundstyper. Den beskriver mineraljordens partikler, mineralisering, kvælstofkredsløbet, nitrifikations- og denitrifikationsprocessen. Rapporten behandler også jordbundsprofiler og vandbalancen i relation til gødskning.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid geografirapport med god struktur og dækning af jordbundstyper, landskabsudvikling og næringsstoffer. Indeholder relevante kilder og er velegnet som inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • denitrifikation
  • istiden
  • jordbundsprofiler
  • jordbundstyper
  • kvælstof
  • landbrugsjord
  • mineraljord
  • nitrifikation
  • vandbalance

Geografirapport 9.B

Jordbundstyper

Skriftlig rapport i 9.

Indholdsfortegnelse

1.Landskabets udvikling i Danmark efter sidste istid2

2.Jordbundstyper2

3.Mineraljordens partikler og mineralisering3

4.Kvælstof3

5.Nitrifikations- og denifrikationsprocessen3

Landskabets udvikling i Danmark efter sidste istid

Lige efter sidste istid, bestod jordbunden i Danmark af en blanding af sten, grus, sand og ler. Den slags jordbund kaldes også mineraljord. I Norge, Sverige og Finland var der frostsprængninger som følge af skift mellem frost og tø. Det gjorde, at klipper smuldrede, så store blokke af sten og grus frøs fast i isen og blev bragt her til Danmark da isen smeltede. Mens isen smeltede, blev de store blokke sprængt til endnu mindre stykker, der til sidst blev til sand og grus. Disse blev blandet med de materialer der lå her inden istiden.

I dag kan man se mineraljorden i kystklinter og i grus- og lergrave. Man kan se det bedst når man skal til at grave grusgrave, efter man har fjernet muldlaget. Nogle steder aflejrede smeltevandet tykke lag ler. Efter man har gravet grusgrave, ligger der store bunker materiale tilbage, som ligner den mineraljord der dækkede Danmark efter istiden. Efter et år, er de bunker dækket af hårdføre planter. Når planterne så visner, dannes et tyndt lag rådne plantedele, der kaldes humus. I humusen kan nye planter danne frø og gro, og når humuslaget er tilstrækkelig tykt, kan træer og buske slå rødder. Det var det der skete efter istiden.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver