Alle skyer er fyldt med vand, men regnskyer indeholder for meget vand. Derfor er de nødt til at afgive noget af det.
Når en luftmasse er 100 % mættet med vanddamp og stadig afkøles har den nået sit dugpunkt. Det er her der dannes nedbør. Hertil skal der tilføjes at jo koldere luften er, jo mindre vanddamp kan den indeholde.
Eksempel: Her er luftens mætningskurve. På den kan man se at hvis temperaturen er på 30 °C kan luften max indeholde 30 gram vand per m³. Dvs. at når luftfugtigheden ved en temperatur på 30 °C er på 30 g/m³ har den nået sit dugpunkt, hvor den er 100 % mættet med vand og så regner det. Hvis luftfugtigheden kun var på 15 g/m³, ville den kun være 50 % mættet med vand og det ville ikke regne.
\s
Der er flere forskellige nedbørstyper. Der er bl.a. konvektionsnedbør, stigningsregn, frontnedbør og sne.
Konvektionsnedbør (tordenregn): karakteristisk for troperne, fordi der skal have været høj temperatur i længere tid for at dette kan opstå. Når jordoverfladen opvarmes af solen i nogle timer, bliver de nære jordlag herved også opvarmet. De udvider sig og begynder at stige til vejrs. Her strømmer noget luft væk i højden mens der på jordoverfladen strømmer nyt til. Der kan dannes kilometer høje tordenskyer med store mængder nedbør, der – hvis de frigøres – forårsager regn med stor intensitet der for det meste ledsages af torden. Dette kan ske hvis udviklingen er kraftig nok.
Det er gratis at oprette en konto