Er det perfekte liv stoffer?

Regnen silede ned, uden for min klare og finpudset vindue. Det plaskede hårdt og brutalt ind mod ruden, dråberne faldt langsomt og blidt ned langs ruden. En dag, som ikke var behagelig, koldt… dybfrosne hænder, med en kold og meget tynd avis i hånden, kom jeg tilfældigt til at læse et lille styk i avisen. Titlen fangede mit øjekast, ligeså hurtigt, som lynet slog ned udenfor. ”Unge bevæger sig i den forkerte retning”Jeg tænkte straks, hvilken retning, hvad er det vi unge gør forkert? Jeg læste langsomt og grundigt ned igennem teksten med klare øjne, ligeså klare øjne som ruden var, for at forstå det hele, for at få hvert enkelt lille ord med. ”At tage stoffer er en forfærdelig ting, en ting som kan ændre dit liv, en ting som kan gøre du svigter dine venner, du bryder dine aftaler, du lever et liv, som du måske inderst inde ikke ønske….”Jeg har altid været meget fascineret af hvordan unge, lever i dag og især dem som bevæger sig ud på et sidespor. Ud på en vej de slet ikke kan styrer. De begynder at vælge stoffer, frem for en normal tilværelse, hvor man ikke kan kontrollere sine tanker, følelser og bevægelser. Jeg forbinder stoffer, med en følelse af fortabthed, ensomhed, svigt og sorg. Når jeg tænker på hvordan deres liv ændres ved indtagning af stoffer, sidder hjertet som en klump i halsen. Det er en umenneskelig ting, for mit vedkommende, det er noget der ikke hører til i vores samfund. Hvorfor kan det være så populært, blandt unge? Hvad er det er som er så specielt, får man et fedt adrenalin-kick ved indtagning af stoffer eller hvad er det som gør unge bliver fristet? Tænker de overhovedet over de medfølgende konsekvenser eller er det bare for at vise sig, få opmærksomhed og være cool?Ja, jeg forstår ingen ting, jeg forstår ikke, hvordan de kan føre deres tanker i sådan en forkert retning. Jeg vil gerne kunne sætte mig ind i deres tilværelse! Jeg vil gerne kunne sætte mig ind i, hvad der er vigtigt for dem! Jeg vil ind i deres hoveder, jeg vil vide hvad de tænker! Det er svært for mig at forstå! Jeg vil gerne hjælpe dem! Men er det nødvendigt? Kunne jeg ikke bare tænke på mig selv, være ligeglad med andre og leve det liv jeg gerne vil? Men ville jeg så være et godt menneske, ville jeg have det godt med mig selv?