Frida Kahlo: liv og billedanalyse af 'Henry Ford Hospital'

Frida var, siden seksårsalderen, plaget af smerte på grund af hendes højre ben, som blev ramt af polio, og siden blev det kun værre, da hun som 18 bliver involveret i en ulykke mellem en træ bus og en sporvogn, og hun bliver alvorligt kvæstet. Hun blev spiddet af en jernstang, kvæstede ribbenene, hoften og rygsøjlen, og hun fik brud på højre ben. Frida var heldig og overlevede alt dette, men hun måtte som følge leve med forfærdelige smerte og gennemgå omkring 32 operationer uden nogensinde at blive rask. Når ikke indopererede metalgenstande holdt hendes ryg, måtte hun gå med metalkorsetter. Efter begyndte hun at interessere sig for at male i stedet for medicinen hendes arbejde var basseret på personlige erfaringer og var ofte chokerende i sin utilslørede portrættering af smerte og kvinders barske liv. 55 af hendes 143 malerier er selvportrætter der indeholder en personlig symbolik med grafiske, anatomiske referencer. Hun var desuden påvirket af den indfødte mexicanske kultur, som hun illustrerede med lyse farver, med en blanding af realisme og symbolisme. Kunsten bragte hende til den berømte mexicanske murmaler Diego Rivera, for at høre hans mening om værkerne, og om han synes det var værd at fortsætte. Frida og Diegos forhold udvikler sig dog hurtigt, og Diego bliver til langt mere end blot end kritiker for Frida. Diego og Frida bliver gift, men deres forhold er turbulent og fyldt med utroskab, og de skilles, men de genforenes atter på et senere tidspunkt. Hun var aktiv kommunist og havde også en affære med Lev Trotskij, der blev snigmyrdet af Stalins agenter i Mexico City i 1940. Desuden hævdes det, at hun havde en affære eller i hvert fald et meget tæt, men flygtigt forhold til sangerinden Chavela Vargas Selvom Fridas arbejde nogle gange blev klassificeret som surrealistisk og hun flere gange udstillede sammen med europæiske surrealister, så var hun selv uenig i klassificeringen. Fordi hun beskæftigede sig med kvindetemaer og på grund af den figurative åbenhed hun udtrykte dem med, blev hun gjort til en feministisk kultskikkelse i det 20. århundredes sidste årtier. Endnu en stor ulykke rammer hende, da hun får koldbrand i fødderne, og de må amputeres. Hun lever stort set resten af sit liv i sengen og dør den 13. juli 1954 i ”Det Blå Hus”