Robotternes ødelæggelse

”Alex! Gør dig klar til skole” jeg vågnede op og gik hen til spisebordet, hvor min onkel havde lavet morgenmad til mig. Jeg bor ikke sammen med mine forældre, de døde før sommerferien, nu er jeg 15 og skal starte i 9. klasse. De døde i en bilulykke men jeg ved, det ikke bare var en ulykke, politiet fandt ikke den anden billist, lidt mærkeligt for de fandt heller ikke noget blod i den anden bil, de fandt intet, de fandt kun et finger aftryk men det matchede kun med en robots finger aftryk, robotter har speciale finger aftryk. Den verden vi lever i nu er en farlig verden, det er år 3000 og alle som ved noget om robotter dør i en ulykke, men jeg vil nu ikke kalde det en ulykke. Robotterne har styret vores verden i 260 år nu, og ingen vil gøre noget ved det. Jeg var i mine egne tanker da min onkel puffede til mig” Alex! Skynd dig! Det er første skoledag! Du går i 9. klasse nu!” jeg kunne, se hvor stolt min onkel var, men jeg kunne ikke tænke på andet end mine forældre og hvordan de døde, det var ikke så længe siden de døde, og politiet var total ligeglad med hvem det var der havde dræbt mine forældre, men hvad kunne de gøre, hvis de blandede sig for meget, ville de blive dræbt.” Alex kom nu, jeg skal nok køre dig” jeg tog min skoletaske” ja ja jeg kommer nu!” alle fra min klasse var blevet ældre. ”alle sammen vi har fået en ny elev i klassen” vi kiggede alle sammen på læren ”hej jeg hedder Max” vores lærer smilede ”ja Max du kan side ved siden af Alex” han gik hen til sin plads ved siden af mig, ”hej” han svarede ikke, jeg kunne se han var lidt ked af det men hvorfor? klokken ringede og jeg skyndte mig ud af døren, jeg ville helst ikke tale om hvordan min sommerferie var, ”hey! Jeg har hørt at dine forældre døde i sommers” jeg kiggede mærkeligt på Max, men kunne se at han ikke var sikker på at det var rigtigt det han havde hørt” ja” svarede jeg, han kiggede på mig og stoppede mig op” lad mig gætte de døde i en ulykke ikk?” jeg kiggede undrende på ham ”jo, de døde i en bilulykke” ” ja og ingen fandt nogen spor undtagen et fingeraftryk som tilhørte en robot, men den information blev ikke offentliggjort” jeg kiggede skræmt på ham, hvordan kunne han vide det? Han kiggede ked af det på mig” min mor og far døde for 3uger siden, det er det samme som skete med mine forældre som der skete med dine, jeg ved at robotterne er indblandede i det” jeg kunne se at han ville have min hjælp med noget, men nej! Jeg skulle koncentrere mig om skolen og ikke lave dumme ting med ham! ” undskyld Max men jeg kan ikke hjælpe dig med noget” han kiggede skuffet på mig ”kom nu Alex! Vi kan finde ud af hvorfor de blev dræbt!” jeg stoppede op og gik hen til ham ”ok… hvad er din smarte plan så?” han kiggede glad på mig ” ok, min mor og far skrev en bog for 1 år siden, den handler om deres arbejde, de arbejdede begge to med robotter. I den bog de har skrevet står der måske hvorfor de blev dræbt og hvorfor ingen må vide noget om robotterne” han gik helt tæt til mig og viskede noget i mit øre