Kunsteventyret ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” er fra 1846 og skrevet af den verdensberømte digter & forfatter H.C. Andersen. Jeg vil nu give min analyse og fortolkning af eventyret, og jeg starter ud med tid/sted og personerne.
Historien foregår på årets sidste dag også kaldet Nytårsaften. Hovedpersonen er en fattig lille pige, som sælger svovlstikker til rigere folk, men uden held. Hun tør ikke tage hjem, for hendes onde far vil banke hende, hvis hun kommer tomhændet hjem. Så er der den søde mormor som altid har været god imod pigen, men mormoren er død. Historien foregår i ubestemt tidsangivelse, eftersom at vi ikke får noget af vide om hvornår det er, bortset fra at vi ved at det er en nytårsaften. Der er heller ikke nogen konkret stedsangivelse. Vi ved kun at den lille pige går igennem gaden for at sælge svovlstikker til folk, hvilket fortæller os at det formentlig foregår i en landsby/større by.
Den fortælleform der er blevet brugt i eventyret er en 3. personfortæller. Dvs. at fortæller ved alt hvad pigen tænker og hvad hun laver. Fortælleren er bundet til pigen og følger hendes aktivitet og det fortælles med et ydret syn, så os læsere ikke aner hvad pigen tænker, vi kan bare føle hvad hun ønsker. Fortælleren har et positivt synspunkt på det fleste ting i historien. For eksempel, selvom om pigen dør til sidst fortælles det alligevel på en ordentlig måde så det virker positivt og ikke alt for trist: ”og de fløj i glans og glæde, så højt, så højt, og der var ingen kulde, ingen hunger, ingen angst, - de var hos gud.”. Det giver også en sørgelig og smuk slutning, når det står i en positiv og lyrisk fortælleform. Hele eventyret er skrevet i datid, på nær det der står i direkte tale. Det giver også en god effekt fordi man ligesom ser tilbage på det der skete dengang den lille pige med svovlstikkerne døde så smukt, så smukt.
Det er gratis at oprette en konto