Skrækslagen har Klavs standset sin flugt og sat sig på et klippestykke…
Kalvs sad og sundede sig lidt og virrede med hovedet. Hunørnen kom flyvende tilbage. Hun fløj rundt om Klavs nogen gange. Klavs valgte at genoptage jagten efter hende. Han kunne mærke at han ikke kunne holde sig i luften længere. Han kunne se jorden med alle træerne og det fine sne dække komme nærmere og nærmere. Så ramte Klavs jorden med et ordentligt bump. Han kunne ikke få vejret mere og følte vingerne blev så matte, så tunge. Der kom en nogle små fugle. De hoppede lidt omkring om. De begyndte at gå på Klavs og hakkede lidt i ham. Men det eneste modstand Klavs gjorde var at vifte lidt med vingerne. Han lå der og savnede dagene i præstegården. Hvor den havde siddet oppe på det gamle plankeværk ved svinehuset, og passet på, når pigen i køknet kastet affald ud af vinduet. Og når den kastede sig mod sten broen og vraltede det fyldte fad imod i det burleske sækkeløb, hvori æternes kongebørn bevæger sig på jorden når den havde set store Dorthe. Den tidlig næste morgen lå der en prægtig ind frosset kongeørn, højt oppe over de drivende skyer, i de evige snetinders overjordiske rige.
Det er gratis at oprette en konto