Jeg har aldrig rigtig troet på spådomme og forudsigelser. Jeg tror ikke på, at man, ved at kigge i en glaskulde eller ens hånd vil kunne se, hvad der vil ske for et menneske. Jeg tror heller ikke på skæbne. Jeg mener, at man skal leve livet i nuet, og så sker der, hvad der sker.
Fremtiden kan påvirkes, men den kan ikke bestemmes. Vi kan ikke bestemme, det er her vil ske, vi kan kun prøve at påvirke tingene til at ske eller ikke ske. Mange folk vil så gerne vide, hvad der skal ske med dem i fremtiden hvad de bliver til, hvem de skal giftes med og især hvornår og hvordan de skal dø. Alle tænker over den del af deres fremtid, døden, og ingen ved, om det bliver i morgen eller om 50 år.
Jeg så engang en film med min far. Det var en science fiktion film. Det var en gammel film fra før man fik fladskærme. Jeg husker ikke filmen særlig godt, undtag et enkelt billede fra den. Jeg husker store luftskibe, der fløj rundt mellem store højhuse, og der var store fladskærme over det hele, hvis jeg skulle sammenligne det med noget nutidigt, så mindede det ret meget om Time Sqaure. Det var bare mere dystert, også fordi det var nat. Og så husker jeg min far sagde til mig ”det er faktisk lidt sjovt, fordi i dag har vi jo fladskærme, og steder der ser sådan ud. Dengang, den her film blev lavet, var det jo noget, man skulle tænke sig til”.
Det er gratis at oprette en konto