Skumring: en science fiction novelle

Der var en gang en planet langt væk fra jorden. Planeten hed Prebzen. På den planet var der en hel koloni af en form for dyr, der kunne skifte form. Deres øre var helt spidse, deres tænder var knivskarpe, øjnene var røde som den rødeste ild, kløerne var så stærke som granit, og de havde blå hud. De levede i fred, indtil en meteor ramte planeten. Der var kun en familie, der overlevede gassen som meteoren udgav. Familien boede i et meget panseret hus. Moderen hed Stine, faderen hed Casper, og de to børn hed Anders og Magnus. Familien tog deres rumskib, og fløj langt væk fra deres planet. Da de havde fløjet i 378 år, fandt de en planet der var beboet. De tænkte i lang tid over, om det var det rigtige at gøre. Da de kom til den beslutning at gøre det, landede de i ørknen. Familien gik i dagevis, indtil de kom til en lille by. Familien så en mand og en dame. Familien skiftede form til et menneske. Familien observerede alle menneskerne i den lille by. Efter en måned havde familien lært deres sprog, bevægelser, udtryk og hvad tingene var. Familien lavede et indbrud i byens bank. Da de havde røvet banken, skiftede de udseende. Familien købte en lejlighed på Østercoco allé for pengene. Familien stod, og kiggede ud af vinduet. Det var en sensommeraften. Anders og Magnus gik ud og spillede fodbold i baggården, for at virke som normale børn. Imens de spillede fodbold, kom naboerne ind til Stine og Casper. Naboerne ville bare være rare, så de kom med kage og kaffe og ville hilse på. Naboerne og forældrene sad og snakkede. Det gik godt for rumvæsnerne med at spille mennesker, lige indtil Naboernes børn kom ind. Stine og Casper sagde ”hej unger” og naboerne sagde ”hej drenge”. Stine og Casper sad og kiggede på naboerne, og naboerne kiggede på dem. Så kom Anders og Magnus ind af døren. Naboerne så helt forvirret på de fire børn. Anders og Magnus havde taget form ligesom naboens børn. Naboerne var gået helt i chok. Anders, Magnus, Stine og Casper skiftede form til deres normale form. Naboernes børn begyndte at græde, da de så rumvæsnerne. Naboerne løb hen til deres børn, holdte dem rundt om maven og en arm over hovedet. Familien tog naboerne og bandt dem. Naboerne skreg efter hjælp, og det blev hørt. En anden nabo ringede til politiet. Tyve minutter efter kom politiet. En politimand bankede på døren, Casper åbnede den. Stine, Anders og Magnus holdt naboerne for munden. Politimanden sagde, at en dame havde ringet, fordi hun havde hørt nogen råbe efter hjælp. Casper svarede hurtigt, at det ikke var inde fra hans lejlighed, politimanden sagde han ville lige tjekke. Da politimanden havde gået lidt rundt, åbnede han døren ind til badeværelset. Inde på badeværelset sad familien og naboerne. Politimanden trak sin pistol, men Casper var hurtig nok til at slå politimanden i hovedet, men desværre ikke hurtigt nok til det, inden politimanden havde trykket på sin hjælpeknap. Der stormede 2 betjente ind af døren med pistolerne trukket. Den ene skød Casper i benet. Stine løb ud og huggede sine kløer lige i brystet på de to betjente. Casper viklede et bælte rundt om sit ben for at stoppe blødningen. Stine og Casper snakkede om hvad de skulle gøre med de døde betjente og naboerne. De besluttede sig for at dræbe naboerne. Anders og Magnus satte sig ind i stuen, imens Casper og Stine gik ind på badeværelset. Casper og Stine kiggede på hinanden, imens de huggede deres kløer ned i hovedet på naboerne. Familien satte ild til lejligheden, og flygtede ned til deres rumskib. Rumvæsnerne blev nødt til at finde en ny planet, så de begyndte at flyve ud i rummet. Brandvæsnet kom og slukkede branden i huset. Alle beboerne i lejlighedsblokken blev nødt til at flytte. Politiet ledte efter bevismateriale. De fandt ligene, men de kunne på ingen måder finde ud af hvem, der havde gjort det.