Refleksion over at snakke pænt

Snak pænt! At snakke pænt, hvad mener man egentlig med det, i hvilken grad skal man snakke pænt til, til den del hvor man ikke længere kan udtrykke sig med ord? Snak pænt når du er i skole, snak pænt når du er hjemme, snak pænt når du er sammen med andre. Er der aldrig tid til at man kan udtrykke sig. Og når man er med mor og fars venner skal du snakke pænt, for hvordan du snakker og opfører dig er et tegn på hvor godt mor og far har opdraget dig. Min mor brugte megen tid ved spisebordet på at skubbe til mine albuer når de ikke var inde til kroppen eller bare bandede. Og de eneste tidspunkter hvor du måtte bande er når du er alene på dit værelse, ellers skal du da bare være stille og spise dine grønsager. Når man tænker over at snakke pænt, så tænker man ofte på de voksne de retter ALTID på en og hvis man bander i skolen ryger man uden for døren. Jeg har aldrig forstået konceptet at snakke pænt, hvad hvis man bare lod børnene snakke som de ville dog med en hvis grad forståelse, jeg tror at børnene ville blive trætte af at bande fordi det er jo kun sjovt og frækt så længe det ikke er tilladt, og for at være ærlig tror jeg heller ikke man ryger durk i helvede bare fordi at man bander lidt man siger jo at gud kan tilgive alt. Ifølge mig skulle man kunne snakke som man ville og opføre sig som man selv syntes tilpas så længe man ikke påvirkede andre mennesker. Jeg kan huske da jeg var mindre og besøgte min Mormor hun er jo fra en ældre generation og går meget op i sine manerer, så hver gang der blev gjort noget forkert skulle man sige undskyld og rette sig, men når hun smaskede som hun havde et godt ry for turde vi ikke sige noget fordi at vi vidste at hun bare ville være mere efter os under aftenkaffen. Man er også begyndt at rette på sine venner, altså nogle af dem mens at man bare ikke laver andet end at sige ”Fisse, lort og pik” til de andre fordi at man bare har forskellige forhold til hver af sine venner. Men at snakke pænt er jo ikke godt nok, man skal også skrive ordentligt man skriver ikke bare Fuck til sin Far, man bliver altid rettet af alle om de er yngre end en eller ældre. Mine søskende har aldrig gået op i det, eller i hvert fald ikke min bror når vi var sammen svovlede vi som sømænd, mens at min lille søster skulle være englebarnet og ikke gøre noget forkert… eller i hvert fald indtil hun blev lidt ældre og opdagede skønheden bagved at bande. Men at snakke pænt handler jo ikke bare om at ikke at bande, når man snakker pænt skal man snakke med respekt og bruge de rigtige ord og de rigtige tonefald. At snakke med respekt handler om at man ikke taler nedladende til folk og snakker til dem som ligeværdige. At snakke pænt er noget jeg aldrig kommer til at overholde, og jeg vil heller ikke, jeg nyder min ytringsfrihed til det yderste. Jeg vil faktisk gøre det modsatte, hvis folk beder mig om at lade være med at bande vil jeg bare svare ”For fanden da os, hvorfor fuck skulle jeg?” for der kan de kun komme med svaret at det ikke er høfligt hvor jeg bare kan sige, hvorfor? At snakke pænt er overvurderet og unødvendigt hvis man spørger mig, og hvad er der med hende der dronningen hende skal man sige ”De” til og man skal snakke høfligt og være ordentlig, bare fordi hun er i slægtning med en gammel konge, i teorien har hun ingen magt hvilket vil sige at hun ikke har noget at sige i den forstand, og så pointen med at vi betaler skat til hende, jeg vil ikke sige at det er ok kongehuset er bare noget vi har fordi at vi mangler noget at være fælles om og fordi at vi så kan sige at vi har en dronning. Vi har jo ikke ligefrem kongedømme i Danmark mere så det er egentlig helt unødvendigt at have hende, hun kræver jo bare konstant opmærksomhed og penge, latterligt simpelthen bare latterligt. Det der med at snakke pænt er ikke lige mig, og det bliver det heller aldrig. Jeg tror det er det med at jeg føler at jeg ikke kan udtrykke mig ordentligt og komme ordentligt igennem uden at presse et bandeord eller to ind. Det er faktisk næsten nødvendigt for mig, man kan jo ikke udtrykke sin utilfredshed med noget uden at råbe og skrige bandeord i hovedet på folk, uden det er man intet hvis man ikke kan udtrykke sig ordentligt bliver man set ned på og ryger dermed ned i fødekæden der kaldes livet. At snakke pænt er overvurderet og et ubrugeligt udtryk.