Det var onsdag. Vi skulle af sted til Bording. Jeg havde glædet mig så meget i over en uge, og jeg havde pakket om mandagen. Jeg var klar med alt der nu skulle være klar. Vi skulle spille 3 kampe og evt. finale.
vi spillede 1 kamp den første dag. Vi spillede uafgjort, og resten af dagen brugte man på at kigge efter piger, slappe af, og bade.
Næste dag spillede vi 2 kampe. Den første var uafgjort, kamp nr. 2 var en meget retfærdig kamp, og vi spillede hinnanden godt op. Det var sidste kamp den dag. Man var træt, men det var en vind eller forsvind kamp så der skulle findes en vinder og vi kæmpede hård for at det skulle kunne lade sig gøre at vi kunne vinde og gå til finalen. Der var 5 min. Tilbage, og vi erobre bolden nede på vores banehalvdel, så skulle det gå stærkt. Den kom ud på siden. Ud til Toft der slog en perfekt bold til Jakobo der var hoppet op i 2 meters højde og kunne ligge bolden flot i bunde af målet. Et fantastisk mål. Så var det om at hvile ud og gøre sig klar til en finale. Jeg havde på forhånd fået a vide a jeg skulle helt på toppe og løbe til jeg slet ikke kunne mere. Men jeg havde siden første kamp haft meget undt i mine venstre ribben. Jeg tog panodiler før hver kamp. Min træner sagde jeg havde fået trykket ribbenene. Men jeg havde ingen anelse om hvordan. Men jeg vidste bare at det gjorde ondt, men at jeg ikke ville stoppe nu, så kunne jeg ømme mig når jeg kom hjem, og at kunne spille uden smerter og, score det mål der ville afgøre kampen og gøre os til vindere. Det var mit mål for den næste kamp som, var den spændene finale.
Det er gratis at oprette en konto