Kvinden med den fiktive lejlighed på Daugbjergvej er desværre ikke et unikt tilfælde.
Politiet opfordrer boligsøgende unge til at være ekstra opmærksomme på bedragere i denne tid, hvor nye universitetsstuderende skal finde tag over hovedet i Aarhus.
»Det er det samme hvert år. Der vil altid være nogle, der forsøger at narre de nye studerende. Generelt skal man ikke indbetale penge, før man er sikker på, at lejligheden rent faktisk findes. Man skal ikke lade sig presse. Heller ikke selv om udlejeren siger, at der er mange om buddet. Har man ikke selv mulighed for at tjekke lejligheden, så kan det være en idé at få en bekendt til det«, lyder rådet fra politiet.
Politiet advarer århusianske boligsøgende mod en kvinde i 20erne, der har franarret godtroende lejere store depositumbeløb for en lejlighed, der slet ikke eksisterer.
Politiet advarer mod en ung kvinde, der forsøger at franarre penge fra boligsøgende. Arkivfoto
Østjyllands Politi er på sporet af en kvindelig bedrager, der slår plat på boligsøgende unge via en annonce i Den Blå Avis.
Kvinden lokker med billeder af en fuldt møbleret lejlighed på Daugbjergvej, og under forskellige påskud har hun fået interesserede lejere til at indbetale op til 12.000 kroner i indskud.
Det er gratis at oprette en konto