Dansk Fristil

Det sneede hele natten, og vejen er meget glat. Jeg sidder på forsædet og kigger ud af vinduet. Vi kører hen til en jernbanebro i nærheden af en skov. Vi er alle meget trætter, og bare venter på at vi kommer til et sted, hvor vi kan stoppe og få noget mad. Jeg tog et tyggegummi fra min taske og puttede det i munden. Da jeg skulle løfte hovedet og kigge op gik det galt. Jonas mistede kontrollen over bilen, der skrider ud over skrænten, ruller og lander langt nede på en mark. Jeg blev slåer dyb bevidstløs. Jeg banker hoveder ind i en krog til sikkerhedsselen. Jeg fik en dyb flænge i panden og ned lags hele siden af kraniet . Det føles som om at jeg hænger ti meter oppe i luften i noget lys over skoven. Jeg ser ned på mig selv og mine venner, der skriger og at der er blod overalt. Jeg kan hører mine venner, der diskuterer om at hive mig ud af bilen. De tror at jeg har brækker ryggen, men de beslutter sig for at slæbe mig ud, fordi at de er bange for at bilen vil bryde i brand. Jeg har ingen smerte, men jeg kan mærke alle deres følelser og har ondt af dem og tænker, det er ærgerligt, at min læderjakke har fået så meget blod på. Jeg har et valg mellem at kæmpe eller glide ind i det rare sted. Jeg kæmpede og kom ud af bilen. De bar mig hen til et tørt sted, og ringer efter en ambulance. Jeg fik det pludseligt meget dårligt og kunne ikke trække vejret. Da ambulancen kom, kunne jeg se ambulancefolkene ligge et hvidt klæde over mig. Jeg tænker "Er jeg død??". Jeg prøver at kæmpe mig tilbage, men jeg havde ingen kræfter. 20 minutter efter ulykken vågner jeg og kunne mærke lagenet over mit ansigt. Jeg kan hører alt hvad der bliver sagt, med mine egne ører. Jeg tænke er jeg i live?. Jeg åbnede øjne, og kunne ikke se andet en noget hvidt der ligger over mit ansigt. Jeg har det meget mærkeligt og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg tænkte hvor er jeg henne? Jeg bevægede mig lidt, og ville have at nogen skulle se at jeg var i live. Jeg kunne hører at en af lægerne kommer hen til mig. Han fjerner de hvide lager der ligger over mig, og tog en klud, og vasker mit ansigt. Jeg kiggede hen mod døren og kunne se at min mor stod der og græd. Jeg tænker er der mon sket noget med mig?. Har jeg brækket ryggen, og skal side i kørestol resten af livet?. Jeg kunne dårligt nok åbne mine øjne. Jeg var så træt og havde det meget dårligt. Jeg havde på fornærmelse at jeg skulle besvime. Mor kom hen til mig og spurgte om jeg havde det fint. Jeg kiggede på hende og kunne se at hun græd. Da jeg kiggede til den anden side kunne jeg se en masse læger, der havde samlet sig omkring Jonas og gav ham hjerte massage. Jeg var glad for at jeg havde det godt, men jeg syntes at det var så synd for Jonas. Jeg må ikke miste ham. Jonas har altid været en god ven for mig, og har altid støttet mig. Jeg kiggede på ham og på alle de læger der prøvede at få