At være ungDet at være ung indebærer så mange ting. Man har så utroligt mange spørgsmål om livet, og en selv. Ting som hvorfor er jeg til? Hvad er meningen med livet? Hvem er jeg? Og er jeg god nok? Jeg tænker tit på alle disse udmattende spørgsmål, når jeg er helt alene. Det kan være når jeg er i bad, eller ligger i min seng og søvnen banker på, og vil tage mig med til drømmeverden. Jeg har desværre stadigvæk ikke svar, på nogle af disse tandudtrækkede spørgsmål. Når så søvnen endelig for mig overtalt til at følge ham til hans verden, vågner jeg pludselig den næste dag, og lever livet som dagen i forvejen. Med de samme lange kedelig skoledage, som aldrig får ende. Dengang jeg var mindre, glædede jeg mig sådan til at blive teenager. Jeg troede det ville blive overdrevet fedt, og hver dag ville være en fest. Nu har jeg den samme opfattelse af det at være voksen. Man vil bare danse natten væk, få det fedeste job, og tjene så mange penge at det halve kunne være nok. Når jeg skriver dette tænker jeg over at det sikkert er pænt urealistisk, og jeg sikkert ender som en gamle enke med femten katte, og fuldstændig kuk i kabyssen. Men man har vel lov til at håbe. Medierne har også en kæmpe indflydelse på ens selvopfattelse, når man er ung. Ens udseende betyder jo helt vildt meget mere, end det gjorde for bare 20 år siden. Folk bliver hele tiden vurderet på deres udseende. Dem der ikke går i det rigtige tøj, er for tykke, eller bare lidt for meget dem selv, bliver hurtigt kedelige, mærkelige, forkerte og skraber stort set bunden på den sociale hierarkis manipulerende rangliste. Jeg må indrømme at jeg også selv har den forfærdelig vane, at dømme folk ud fra deres udseende. Jeg er virkelig ikke stolt af det, og prøver at se folk ud fra deres personlige værdier. Når mine forældre fortæller om deres barndom lyder den så old-jordisk, og så dejlig simpel. De skulle stort set ikke tænke på deres tøj, fordi de næsten alle sammen gik i det samme. De skulle ikke tænke på deres vægt, fordi alle gik til sport og var aktive. Fordi de ikke bare lige kunne købe en pak fedtede chips, og synke hen foran fjerneren eller computeren. Udseendet spillede bare ikke den samme rolle, som den gør i dag. Nu drømmer alle piger jo om at ligne Kate Moss, og drenge forventer det vel også lidt af pigerne, for hey, sådan ser de jo ud i TVet? Jeg ville i hvert fald ønske jeg havde lange slanke stænger, og høje kindben, men alle er heldigvis forskellige, og man kan jo ikke have det hele. Nogen gange ville jeg ønske jeg bare kunne flytte væk fra det hele. Gøre noget vildt som at tage til et helt fremend land, blive hippie og ryge pot til min hjerne smelter væk. Til et sted med mennesker som ikke vurdere ens udseende eller personlighed, fordi det er gået op for dem at de bare ikke kan ændre mig. Det at blive ung, gør også at skal tage meget mere ansvar. Vi kan ikke gemme os bag mors skørter, og vente på hun klare ærterne. Nej, nu skal vi selv smøre ærmerne op, og sørger for at vi bliver til noget. Selvfølgelig hjælper voresforældre og lærer os på vej, men i store træk er det os selv der skal tage ansvaret over hvad der skal ske. Det er på en måde utrolig skræmmende, men også tæmmelig befriende. Det er nu man tager de første usikre, vaklende skridt i mod voksenlivet. Man skal tænke over hvad man vil leve af, skal man være læge, eller tør man satse på musikken? Jeg synes der er så utroligt svært, at tænke på at man måske ender som kontordame i Valby, og ikke bliver den rige, succesfulde journalist, som lever et spændende liv i Londons eliteklasse. Jeg synes selv det lyder meget overfladisk. Jeg burde jo egentlig prise mig selv lykkelig for, at jeg overhovedet har en mulighed for at få en uddannelse og tjene nok penge så der kan komme mad på bordet hver dag, og ikke skal leve i frygt for noget som helst. Men det hele kan også bare blive så kedeligt. Jeg føler at for at have en form for mening med livet, vil jeg leve livet med en masse spænding, uden for, for meget hverdag og rutine. Jeg vil gøre en forskel, prøve en masse spændende ting af. Ikke bare have et job, hvor jeg arbejder for at få weekend. Nej, det skal være spændingsfyldt, og så vil det ikke skade at man tjener kassen. Jeg synes også tanken om at blive gammel, er så underlig. Det at man en dag måske ender på et plejehjem, og bliver dement. Så kan det jo være lige meget om man så har reddet hele verden fra en lumsk orkan, for man kan jo ikke huske det. Det at man måske ender med at sidde og stirre ud i luften, men savlet hængende fra mundvigen. Det er en sørgelig tanke, men det kan jo være jeg dør i morgen, så jeg slet ikke når at opleve sådan en dag. Så det at være ung er en overgang fra barn til voksen. Man skal have det sjovt, lære sig selv at kende og så tænke en lille bitte smule på fremtiden. Det er en spændende overgang, og man skal have tungen lige i munden, men på samme tid slappe af og tage en dag af gangen, for som jeg sagde lige før, måske er vi her jo ikke i morgen?
Det er gratis at oprette en konto