Der er altid et håb forude

Der er altid et håb forudeDer var engang en fattig familie som boede langt ude i skoven. Familien bestod af en gammel mand, en kone, en datter og en hund. Manden brugte hunde til at jage med, for at kunne tjene til føden. Manden arbejdede fra den lyse morgen til langt hen på aftenen. Det var svært for manden at arbejde, fordi den skov de boede i var alt talende, det vil sige træerne sladrede til dyrene når manden var ude at jage. Manden elskede sin kone og sin datter over alt på jorden, de var hans kæreste eje. En dag, da manden endelig havde fået sparet nogen penge sammen, sagde han til sin kone og datter: ’’Tag ud i verden, og lev jeres liv. Jeg skal nok klare mig, jeg har min hund’’.Konen og datteren drog af sted. Det var en meget lang rejse især gennem skoven. For det første var der alle de farlige dyr, og så var der træerne, der snakkede hele tiden. De kommer til et stort træ og måtte hvile sig. I det de skulle til at sætte sig kom en gammel heks. Hun sagde: ’’Hvad laver i dog herude, så sent en aften. Skal i ikke være derhjemme, og varme jer?’’.’’Vi er på vej ud i verden, og leve vores liv, ‘’ svarede konen. ’’Jeg har en hytte ikke så langt herfra, der kan i blive natten over, ’’ svarede heksen.De kom til en meget gammel hytte, hvor der lige pludselig kom en sort kat løbende ud og sagde: ’’har vi fået gæster, det er meget længe siden’’.Da de kom ind, viste heksen dem, hvor de skulle sove. Der var allerede redt op, som om hun vidste der ville komme nogen.De vågnede om morgenen ved et chok, da et træ stod og kiggede ind af vinduet og sagde: ’’Har den gamle fået besøg og fniste’’. Konen og datteren kiggede underligt på hinanden, og gik ud i køkkenet. Heksen stod og var i gang med, at lave en eller anden mærkelig ret.’’Vi må hellere videre, ’’ sagde konen.’’Vil i ikke blive lidt længere?’’ svarede heksen overrasket. ’’Vi skal nå ind til byen, inden det bliver mørkt, ’’ svarede konen.