Drengen og sneglen

Der var en gang en flittig dreng som altid vil gøre en god gerning. Drengen boede på Strandvinget 30, 9300 Søbæk, i det fineste hus, med de bedste forældre som man kunne tænke sig. Drenge var en af de hersen guld drenge, som bare levede livet og have det fantastisk. Aldrig gjorde han nogle fortræd, og han var altid glad. Drengen var 13 år og havde et sødt smil og var altid frisk. Samtidig var gulddrenge drenge, som scorede alle piger og var klassens smarte fyr. Orsagen til at dreng var blevet som han var, var nok at forældrene var de bedste i hele verden, det mente Søren i hvert tilfælde. Som sagt var drengen venligt og have følelser for alt hvad der have et liv, men dog en, og kun en undtagelse. SNEGLE. Snegle var et klamt dyr. Han brugte meget tid på og studere dem, og deres gavn her i verden. Men Søren kom aldrig videre, fordi en snegle var ikke til nødte i hans verden, og sådan var det bare.

Drengen gik i en klasse med 18 andre ellever på Søbæk skolen. I dag skulle de have om naturens verden, der var et fag som biologi, men de havde det kun en gang om måned. Det første Søren kom til og tænke på var denne her snegl, som han ikke forstod. Søren og en dreng som hed Sten, valgte og skrive noget om sneglens liv. Hvilket deres lære have sagt kunne blive meget spædende. Naturens verden var 5 timer hvor mand skulle lave en rapport, som skulle afleveres, og som lærende gav karakter på. Sidst de havde naturens verden, skrev Søren og Viktor, og det fik de 12 for. Dagen med naturens verden var Sørens og de fleste i klassens bedste dag. Fordi de holdte meget af naturen. Nogle gange var de også på udflugt og sådan lignende.