Jeg var mega nervøs. Kasper var i gang med at fremlægge om sit emne. Jeg sad og ”fakede”, at jeg lyttede meget intenst, mens jeg i virkeligheden havde de vildeste sommerfugle i maven. Om lidt var det min tur. Alle de andre havde fremlagt om alt muligt spændende, eller i det mindste vigtige emner, som deres forældres skilsmisser og krigen i Afghanistan.
Jeg havde fuldstændig glemt alt om, at jeg skulle fremlægge, typisk mig, jeg laver alting i sidste sekund. På et tidspunkt stoppede Kasper med at snakke, og min lærer, Lise, kiggede på mig med sine små stikkende øjne og sagde: ”Så er det din tur, Kamilla.” Det er mig, desværre. Kamilla Larsen, ret normal, faktisk ret så normal. Jeg havde ingen oplevelser med skilsmisser, krig, eller den store kærlighed. På vejen op til tavlen tænkte jeg på alle mulige blodige og vilde ting, jeg kunne fortælle om. Men intet virkede passende, indtil jeg kom i tanke om en lille sommeroplevelse, jeg kunne dele med de interesserede. Jeg begyndte: ”Ja, jeg er så heldig at få lov at fortælle om en oplevelse. Noget der skete sidste sommer.” Lise hostede og lavede en bevægelse med hånden, der måtte betyde: Gå i gang! De andre lagde sig til at sove igen.
Det er gratis at oprette en konto