Refleksion over mærketøj og forbrug

Jeg går en tur i Herning, jeg skal have noget nyt tøj. Jeg går forbi mange tøjbutikker, men vil ikke ind i dem. Jeg går kun efter en butik. Alle de tøjbutikker jeg går forbi kigger jeg ind i. Jeg kommer til at se priserne på noget af tøjet, et par bukser 100 kr. står der med stort. Det er godt nok billigt, tænker jeg, men går alligevel videre. Endelig kommer jeg til den butik jeg vil ind i, jeg går derind og finder 2 par bukser og en trøje, lidt dyrt, men jeg kan godt lide dem. Går hen og betaler, det bliver 2600 kr. jeg går ud igen. Tænk hvis man arbejde derinde, hvad mon det så koster, måske halv pris. Det er det jeg skal, når jeg bliver gammel nok, men hvor skal man gå i skole henne få at arbejde derinde, måske HG, jeg ved det ikke? Jeg kan prøve at spøger min storbror, når jeg kommer hjem. Jeg går hen til toget, på vejen derhen kan jeg se hvor mange der egentlig går i mærketøj, det er rigtig mange, over halvdelen i hvert fald, måske mere. Da jeg kommer ind i toget, kigger jeg på de bukser jeg har købt, de er godt nok pæne, men også dyre. Jeg kommer til at tænke på, de bukser jeg så i en anden tøjbutik. Dem kunne jeg have fået 20 af i stedet for dem jeg har købt. Hvorfor er der egentlig så meget forskel på prisen, det er jo ikke af bedre kvalitet. Det minder mig om noget min far en gang sagde til mig, at næsten alle bukser, er laver samme sted. Det har jeg også set i tv engang, at det var børn på min alder og yngre, der blev sat til at lave dem, og de får ikke så høj en løn, hvis de overhovedet får løn. Hvad nu hvis alt tøj var lige dyrt, var der så ikke noget der hed mærke tøj, og var det så lige meget hvad man gik i. Det er svært at svare på, måske, måske ikke. Hvordan bliver tøj egentlig til mærke tøj, er det bare noget det er når det kommer ud på market, eller er det noget dem der laver det bestemmer, eller er det prisen? Jeg tror det har noget med prisen at gør, og at man har for mange penge. I stedet kunne man jo sende penge til de fattige lande, der hvor de laver alt tøjet. Eller andre steder. Hvem mon køber mest mærke tøj, drenge eller piger, man skulle tro det er piger, men jeg har engang læst i en avisartikel, at drenge er begyndt at købe mere mærke tøj end piger. Er der egentligt noget der er ”mærke” i andre ting end tøj. Hvad med biler eller cykler, nej det tror jeg ikke, jo måske for farver, det er mest lige hvad der er på mode, nej der er jo ikke mærke i farver. Det er mærkeligt hvorfor der er forskel på prisen, når der ikke er forskel på kvalitet, når det er tøj. Men når det er biler, så er der forskel på dyr og billige, jo dyrere jo bedre kvalitet, næsten hver gang.