”Yasmin, lad nu vær, vi tager en taxa. Jeg skal nok betale!”
”Nej, jeg hader taxaer, lad os nu gå!” Jeg sukkede. Der stod hun. Med den flotte sommerkjole, og de højeste stiletter. Jeg magtede ikke at diskutere med hende mere, da hun alligevel, var den mest stædige af os to.
Hun kyssede mig på kinden. ”Kommer du?” Spurgte hun, og tog mig i hånden. Og der gik vi, gennem halvdelen af våde og fugtige Vesterbro.
Jeg tror aldrig, at jeg har set Yasmin i nogle sko, som var lavere end 7 cm. Og hvis jeg så endelig har, har det været mens hun sov.
”Jeg elsker bare København, når det regner. Så er her så smukt.”
”Jamen kan du ikke se alt det smukke, gennem et taxavindue?”, sagde jeg.
Hun løftede på skuldrene og kiggede op på den mørke himmel. ”Nej, det ville ikke være det samme” sagde hun, inden vi løb det sidste stykke ned af vejen, hen til hoveddøren.
Min mor så os gennem vinduet. Hun vinkede til os, før hun lukkede os ind i varmen.
”Gud, hvor er i våde”, lød det fra min mor. ”Har du virkelig ladet stakkels Yasmin, gå tværs gennem Vesterbro, med al den regn, og høje sko, Stefan?” Spurgte hun anklagende.
Det er gratis at oprette en konto