Er arbejdsløshed virkelig så forfærdeligt som medierne gør det til? Hvis du har et interessant arbejde kan du nemt sige at det ville være forfærdeligt at være arbejdsløs, men dem der sidder og sveder på en fabrik hvor man laver alle mulige små plasticdimser eller andet drømmer om ikke at arbejde. Eller måske bare et andet arbejde. Men styrker det at have et arbejde ikke vores selvværd? Nogen mener at det gør, andre mener at det ikke har nogen indflydelse. Det er ikke nødvendigvis fordi at man ikke har et arbejde at man har det dårligt, det kan være så mange andre ting. Jeg mener personligt at det styrker folk at have et arbejde, at vide at de kan klare dem selv og selv tjene deres penge. Andre igen mener at det da er en god idé at kunne ligge foran fjernsynet hele dagen og samtidig ”tjene” penge. Måske er det ikke moralsk korrekt men ikke desto mindre er der nogen der har det sådan. Nogen er langt fra ulykkelige som arbejdsløse og føler at medierne bare sætter dem i en bås der siger at arbejdsløs er lig med ulykkelig. Men er det det? Er det ikke bare sådan nogle hellige tanter med god økonomi og pensionsopsparing der mener at hvis man er arbejdsløs, så er man da også ulykkelig. Altså, på den ene side er det da forståeligt nok hvis folk er ulykkelige når de er arbejdsløse, men på den anden side så er det jo ikke jordens undergang. Hvis du skulle være så uheldig ikke at finde et arbejde går staten ind og hjælper, enten med økonomisk støtte eller en form for jobtræning. Så det økonomiske aspekt er der ikke så meget i, så længe du har en fast bopæl og kan bevise at du virkelig har prøvet at få et arbejde kan du få det der hedder dagpenge som kompenserer for den løn du havde fået hvis du havde arbejdet. Der er så også nogen der ikke vil have hjælp, men hvis de ikke får det ender de på gaden og bliver kriminelle og ender i fængsel. Det er jo ikke sikkert, der er sikkert nogle fantastiske historier om folk der kom fra ingenting og har arbejdet sig til toppen. Men hvad med dem der ikke vil arbejde? Skal de bare satse på at vinde i lotto? Det tror jeg ikke... og det er dér staten træder ind og hjælper hvad enten folk vil have det eller ej. Nogen er for stolte til at tage imod hjælp, men der burde man jo nok lige sluge den stolthed et øjblik og bede om hjælp...
Det er gratis at oprette en konto