Har Irakkrigen nogen sammenhæng med de nuværende demonstrationer?5
Hvem er og hvilken rolle har Ayatollah Ali al-Sistani i Irak?5
Hvordan har det internationale samfund reageret på Iraks krise?6
Hvad er Danmarks rolle i denne krise?6
Konklusion7
Bilag7
Indledning: Siden den 1. oktober har Irak været plaget af uroligheder. Skud mod demonstranter, udgangsforbud og begravelser af irakere. Demonstranterne gør sig brug af fredelige og voldelige demonstrationer såsom march, sit-ins og civil ulydighed, og demonstrationerne fortsætter stadig. Civile aktivister har udbredt deres utilfredshed på de sociale medier, og det blev dermed spredt over de centrale og sydlige dele af Irak. De startede med at protestere mod 16 år med korruption, arbejdsløshed og regeringernes manglende evne til at levere basale tjenester såsom elektricitet og reparere dårligt beskadiget infrastruktur. Siden da, har det kun eskaleret. Den irakiske regering har flere gange fået kritik, for hvordan de håndterer demonstranter, og de er blevet beskyldt for at bruge kugler, snigskyttere, tåregas og varmt vand mod demonstranterne. Men det får ikke demonstranterne til at stoppe. Protesterne stoppede den 8. oktober, og genoptog den 24. oktober og siden da har det konstant plaget Irak. Iraks premierminister Adil Abdul-Mahdi gik af sin post den 29. november, og demonstranterne vil have en afslutning på det nuværende politiske system, som har været der siden USA’s invasion i Irak i 2003. Det er den største uro der har været i Irak siden Saddam Hussein-regeringen. Demonstranterne har gjort det klart og tydeligt, de er utilfredse med regeringen.
Det er gratis at oprette en konto