Efter nogen søgen og læsning faldt vores valg på novellen ”Chicken” af Hanne Vibeke Holst.
Begrundelsen er at Hanne Vibeke Holst skriver utroligt godt og har et meget spændende og nuanceret sprog. Hanne Vibeke Holst berører emner som ofte er samfundsrelevante og høj aktuelle. ”Chicken” (1993) er en blandt mange noveller hun har skrevet, foruden hun også har skrevet mange romaner.
”Chicken” blev første gang udgivet i novellesamlingen: ”Se mig dog!” Hvori alle teksterne omhandler almenmenneskelige forhold som: hvem er jeg? Og hvordan bliver jeg – til mig? ”Se mig dog! Og andre noveller” er udgivet i samarbejde med Tobaksskaderådet og Sundhedsstyrelsen og henvender sig primært til folkeskolens 8-10 klassetrin. Novellen står også i Nordlys for syvende, der blev udgivet i 2000.
Resume.
Vi følger en enkelt aften i hovedpersonens, Præstedatterens liv.
En udfordring der har ulmet hele efteråret, lige siden præstedatteren første gang trådte ind i klasse og mødte Rex`s blik. Men udfordringen gælder ikke kun Rex, den gælder hele byen. Den by der kun har mødt hende med fjendtlighed. De mennesker der ikke turde møde hendes blik. Hun har erklæret byen, krig.
I en lille by på den jyske vestkyst, følger vi præstedatterens vej til opgøret. Vi følger hendes reflekterende tanker over livet. Over hendes alkoholiserede mor og moderens selvmordforsøg. Hendes fraværende fars halvhjertet forsøg på at ”redde” moderen, men forgæves. I stedet vælger han at lukke øjnene og gemme sig i filosofiens og teologiens bøger.
Det er gratis at oprette en konto