100 års skolegang

Skolen for 100 år sidenLavet af Frederik Krebs Sørensen og Nicolai Børsting

1900 -1920:

Fra 1900 og i årene frem, var der mange børn, der var ca. 8-12 stykker i hver familie.

Mange steder gik børnene kun i skole hver anden dag. Og på landet gik børnene tit kun i skole om vinteren. Om sommeren skulle de hjælpe deres familie med at passe landbruget og derfor gik de kun i skole en dag om ugen.

For forældrene var det tit nødvendigt at børnene kom ud at tjene, eller også skulle de hjælpe til hjemme. Forældrene var godt klar over at det var vigtigt, at børnene lærte at læse, skrive, regne og lære bibelhistorie, og derfor blev skolegangen fastsat så den passende med årets gang i landbruget. F.eks. er ”vores” efterårsferie fra gamle dage, hvor det hed kartoffelferie. Alle børn skulle hjælpe med at tage kartofler op fra markerne.

Forsømte man skolen, fik forældre eller gårdejerne en bøde, der blev kaldt for mulkt og det fik mange forældre til at sende deres børn i skole. Den gamle skole

Skolen var ofte et helt almindeligt hus, hvor skolestuen lå i den ene ende af huset og i den anden ende boede læreren med sin familie. Børnene sad ved lange borde som blev kaldt for pulte, hvor bænkene sad fast på. De yngste elever fra 6-9 år sad bagest, og de ældste elever på 10-14 år forrest. Når de ældste elever blev konfirmeret gik de ud af skolen. Der måtte højest være 35-37 elever i skolestuen.